Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

DAT lancerer særtilbud: Flyv med deres Airbus til Nordjylland for 199 kr.

Af Michael Qureshi

Københavns Lufthavn lider lige nu under Corona-epidemien, men der er heldigvis vækst på indenrigstrafikken, hvor det danske flyselskab DAT for alvor har indtaget en dominerende position.

De har indsat over 50 afgange ugentligt mellem København og Aalborg, og deres afgange til Bornholm har også hidtil været booket godt op.

Nu er DAT så klar til at give den endnu mere gas på Danmarks største indenrigsrute mellem København og Aalborg, hvorfra man blandt andet hurtigt kan komme i sommerhus langs de skønne nordjyske kyster eller tage direkte til Skagen.

Flyv for 199 kr. til Aalborg med en Airbus

Her i april kan du nemlig få billetter til 199 kr. hver vej, når du booker en afgang med deres store Airbus.

Det er både den hurtigste og ikke mindst billigste vej til Aalborg lige nu. Du kan booke billetter til særtilbuddet lige her.

Hos DAT har man også fulgt med i regeringens præsentation af en bedre infrastruktur i Danmark, og markerer det særlige april-tilbud med den nyhed som løftestang.

“Vi fejrer regeringens nye infrastruktur plan med indsættelsen af Danmarks hurtigste bus på den absolut hurtigste motorvej mellem Aalborg og København,” siger DAT direktør Jesper Rungholm med et glimt i øjet.

Flest afgange mellem København-Aalborg

Han fortsætter;

“Vi har flest afgange mellem København og Aalborg, og nu kan du i resten af april måned flyve i vores bus til en intropris på kun 199,”

DAT startede ruten mellem Hovedstaden og Nordjylland, da Norwegian indstillede flyvningerne i juni 2020 og har siden trofast betjent nordjyder og københavnere med mange afgange og lave priser.

“På kun 45 min og til kun 199,- bliver det svært at finde billigere, bedre eller hurtigere transport mellem København og Nordjylland,” siger Jesper Rungholm.

Han supplerer;

“Vi er utroligt glade for den opbakning vi møder og kvitterer hermed med et stort fly til ekstremt lav pris.”

Hvad: Særtilbud med billetter mellem København og Aalborg for 199 kr.
Book billetter via dette link

Fakta

  • DAT flyver i April op til syv daglige afgange i hver retning mellem København og Aalborg
  • Morgenafgang fra Aalborg kl 07.05 og fra CPH kl 16.30 flyves med Airbus.
  • Flere afgange med Airbus på fredage og søndage.
  • Øvrige afgange betjenes med ATR42 og ATR72, verdens mest klimavenlige regional fly.
  • Kr. 299,- er fast lav pris hvis du booker i god tid og ”Superflex” billetten koster kun 599,- med fri ombookning helt op til afgang.
  • DAT er et dansk familie ejet selskab med 32 års erfaring og med en solid og fornuftig økonomi.
  • De flyver med dansk overenskomst og tror på fleksibilitet og kvalitet fremfor størrelse.

Del artikel

Andre læser også