MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Vegansk burger hitter i København: Åbner to nye restauranter og har endnu flere på vej

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto PR
Foto PR

I sommeren 2020 åbnede byens muligvis første rendyrkede veganske burgerrestaurant på Østerbro.

Navnet er Eden Jaxx, og det er nu blevet så stor en succes, at de har åbnet to nye restauranter i København.

Og der er endnu flere på vej.

Hjemmelavet og vegansk

Bag den veganske burgerjoint står engelske, Billy og hans søn, Jack.

De kom egentlig til København for seks år siden på sommerferie og forelskede sig simpelthen i byen – hvilket vi selvfølgelig godt forstår.

Billy er vokset op med, at mad skulle være sundt, primært økologisk og ikke-kemisk bearbejdet – og ja, det endte så ofte med at være vegansk.

”Jeg er på ingen måde religiøs omkring den veganske livsstil.

Jeg er ikke selv 100% veganer, og jeg spiser også stadig kød,” fortalte han til MigogKbh kort efter åbningen af den første restaurant på Østerbro.

Alt hos Eden Jaxx er hjemmelavet og helst af økologiske råvarer.

Og så er det hele naturligvis planetbaseret – lige fra deres ’smør’bagte briochebolle, deres forskellige dips og naturligvis bøffen, der består af enten selleri, portobellesvamp eller vegetarisk kød fra Beyond Meat.

Især bøffen med Beyond Meat lægger sig så tæt op ad en bøf af kød, at de fleste nok vil blive narret.

Udover burgere laver de også salat bowls, overdådige sides og hjemmelavede shakes og lemonader.

Foto PR

Åbner nye restauranter i København

Den veganske bølge skyller stadig ind over København, og det har de kunne mærke hos Eden Jaxx.

Interessen på Østerbro har nemlig været så stor, at de har åbnet hele to nye restauranter i byen: En på Fælledvej på Nørrebro og en på Købmagergade.

Vi kan godt afsløre så meget, at der er endnu flere vej, så måske du får din helt egen, lokale Eden Jaxx i 2022.

Hvad: Eden Jaxx udvider i København
Hvor: Købmagergade 58, 1150 København K og Fælledvej 15, 2200 København N
Hvornår: Åben alle både til frokost og aften
Hvor meget: Burgermenu 160 kr.
Hvordan: Læs mere her