Efter 23 år: Unik butik ved Søerne lukker

Det er 23 år siden, at den lille butik Søstjernen på Østerbro slog døren op.
Siden da har designer og indehaver Katrine Leisner klædt stribevis af børn på i tøj af eget design samt sko fra kendte mærker som Angulus og PéPé.
Men om få måneder er det slut, for Søstjernens lille børnebutik på adressen Østerbrogade 50, lige ved Søerne, lukker.
Det Instagram skriver Søstjernen:
“Alting har en ende! Det har været den største fornøjelse at møde alle jer, store som små i Søstjernens børneunivers. Efter mere end 23 år lukker vores fysiske børnebutik 1/3 2023.”
Sætterne priserne ned
Søstjernen har også en butik for voksne, og den ligger på adressen Willemoesgade 2 på Østerbro og vil fortsat holde åbent.
Fra fredag 18. november sætter Søstjernens børnebutik priserne ned med 20 procent, og efter jul vil varerne blive sat yderligere ned.
Frem til lukningen 1. marts vil Søstjernen ved Søerne holde åbent torsdag, fredag og lørdag.
Når den fysiske børnebutik lukker, vil Søstjernen fortsat køre videre online.