Efter 29 år i København: Legendarisk restaurant trækker stikket

Skrevet af: Mathilde Mågård Hansen
Foto Restaurationen/Facebook
Foto Restaurationen/Facebook

Efter 29 år lukker Restaurationen på Møntergade i slutningen af juni.

De modtog deres første Michelin-stjerne i 1995 og efterfølgende i 1999.

Nu glæder ægteparret bag Restaurationen, Lisbeth og Bo Jacobsen, sig til at gøre alt det man ikke kan, når man er restauratør.

Spar op til 53% på prisen på en lang række lækre restauranter i København – kun med MigOgKbh. Se listen her

Livet som restauratør

“Efter 42 år i faget og 29 år som selvstændige, hvor vi begge har arbejdet to jobs om dagen, går vi på pension,” fortæller Lisbeth og Bo Jacobsen på Facebook.

“Vi skal have et liv. Læse avisen om morgenen, gå til koncerter, i biografen, i teatret og se vore venner hele tiden. Lave mad, være i vores hus i Italien, høre musik, læse en hel masse bøger og sove lige når det passer os.

Gå på udstillinger, museer og ture. Cykle til alt og besøge vores datter i Berlin og Lisbeths mor i Jylland,” forklarer de.

Det lyder som dagligdagen for de fleste mennesker, men det er alle svære ting at få tid til, når man driver en succesfuld restaurant i København

“Vi kommer til at savne vores medarbejdere, gæster og leverandører, men nu er det tid,” slutter de.

Restaurationen har sidste åbningsdag lørdag d. 27. juni 2020, så kig forbi Møntergade og nyd god, dansk mad indtil da.

Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram