Efter vild pop-up på Refshaleøen: Nu åbner de permanent i København
Efter stor hype og lange køer ved sommerens pop-up på Refshaleøen bliver Hailey Biebers beautybrand rhode nu fast tilgængeligt i København.
Inden længe kan det købes hos Sephora i Danmark, både online og i butikkerne.
Lanceringen er en del af en større europæisk udrulning, hvor brandet åbner i 19 nye lande – herunder Sverige, Tyskland, Frankrig, Italien og Spanien.
Fra pop-up til fast hyldeplads
rhode har allerede testet interessen i Danmark med sin såkaldte summer station tour i København, hvor brandets første fysiske aktivering herhjemme trak stor opmærksomhed.
Nu bliver det altså ikke længere nødvendigt at jagte pop-ups eller bestille fra udlandet for at få fingrene i produkterne.
Læs også: Guide: 10 guddommelige spaoaser i København Hos Sephora vil kunderne kunne finde rhodes faste sortiment, der blandt andet tæller hudpleje, blush samt de nye Pocket Bronze- og Highlight Milk-kollektioner.
I forbindelse med lanceringen kommer der også særlige Sephora-eksklusive produkter i Europa og Storbritannien, herunder udvalgte limited edition-favoritter.
Vokser i Europa
rhode blev lanceret i juni 2022 af Hailey Rhode Bieber og har siden markeret sig med en enkel produktlinje med fokus på hudpleje og makeup-hybrider.
Brandet blev i 2025 opkøbt af e.l.f. Beauty for 1 milliard dollar.
Den europæiske lancering hos Sephora kommer efter rhodes udrulning i USA, Canada og Storbritannien i 2025.
Med Danmark på listen bliver København nu en del af brandets næste kapitel i Europa.
Produkterne kan købes fra onsdag den 30. september 2026.