Efterårsbuket: Nu kan du plukke Glyptotekets blomster ganske gratis

Skrevet af: Rasmus Kramer Schou
Blomster, blomster, blomsterbuket.
Blomster, blomster, blomsterbuket.

Snart sætter nattefrosten ind. Det betyder, at flere blomster siger tak for i år og bukker under for kulden.

Derfor skal blomsterne klippes ned af byens gartnere, så de kan lægge løg til næste års blomsterhav i byen.

Det synes Københavns Kommune faktisk er lidt synd.

For hvorfor egentlig lade ganske smukke blomster til spilde, når nu stadigvæk kan nyde dem?

Læs også: Gratis buketter: Magisk blomstermark er tilbage

Glyptotekets Have Foto: Københavns Kommune

Gartner-back-up
Derfor inviterer Københavns Kommune til af plukke en gratis buket sommerblomster i haveanlægget bag Ny Carlsberg Glyptotek – der er blandt andet Dahlia, Løvemund, Salvie og Verbena.

Der er åbent for ganske gratis blomsterplukning mandag den 14. oktober kl. 9-13.

Ikke nok med det – Københavns Kommune har faktisk sendt gartnere derud, som kan hjælpe dig og svare på spørgsmål.

Samtidig kan du benytte lejligheden til at opleve de mange skulpturer i haven som f.eks. Auguste Rodins ”Grubleren”.

Der er indgang til haven fra både Tietgensgade, Niels Brocks Gade og Ved Glyptoteket.

Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.

Husk:

  • Medbring en saks og noget at transportere blomsterne i
  • Du må kun plukke blomster fra de bede, der er omkranset af lave hække
  • Du må ikke træde i hækkene
  • Der kan være bier i blomsterne, så pas på
  • Ryd op efter dig selv

Hvad: Pluk blomster gratis
Hvor: Glyptoteket
Hvornår: Mandag den 14. oktober kl. 9-13
Hvor meget: Gratis