Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Stor guide til efterårsferien i København: 15 sjove oplevelser for hele familien

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: PR, Museum of Illusions
Foto: PR, Museum of Illusions

Info: Denne artikel indeholder reklamelinks – nogle af stederne på listen har betalt for at få deres informationer med i artiklen. 

Fredag 10. oktober skydes efterårsferien i gang med en af Københavns største familiebegivenheder – nemlig Kulturnatten.

Herefter følger ni dage, hvor der for manges vedkommende skal holdes fri og hygges, og rundt omkring i hovedstaden og omegn venter et hav af oplevelser, som ungerne vil elske at blive taget med til.

MigogKbh-redaktionen har traditionen tro fundet efterårsferiens bedste aktiviteter, events og oplevelser for børnefamilien, så du kan finde inspiration til, hvad I skal tage jer til, når I holder fri i uge 42.

Der er alt fra sjove museer og hyggelige film i biografen til spa-eventyr og spændende udendørslege.

Husk også, at der altid er masser af inspiration til oplevelser i byen i MigogKbh’s kalender.

Foto: PR

Tegn din egen historie – med Bjørn Nørgaards Gobeliner

Er dine børn vilde med at tegne?

Og har I nogensinde tænkt over, at man faktisk kan fortælle en hel historie uden ord – bare med billeder, farver og symboler? Så kom med på en kreativ rejse i de kongelige sale på Christiansborg i efterårsferien.

Her dykker de ned i Bjørn Nørgaards farverige gobeliner – de kæmpe store billedtæpper fyldt med drama, konger, krige og sjove symboler. Kom forbi og lær, hvordan I kan fortælle historier med billeder, farver og fantasi.

Til sidst designer I jeres helt eget gobelin-billede med jeres egen fortælling i centrum. Slottets eksperter guider jer – men det er børnene, der bestemmer!

Se mere her

Hvad: Christiansborg Slot
Hvor: Prins Jørgens Gård 5, Christiansborg Slot
Hvornår: Mandag 13. oktober til fredag 17. oktober

Efterårsferie med magiske perler på Glyptoteket

I efterårsferien kan børn og deres voksne slippe kreativiteten løs på Glyptoteket.

Inspireret af kunstneren Alia Farids farverige værker inviterer museet til at lave magiske perlenet i Festsalen – en aktivitet med rødder i oldegyptisk tradition, hvor net af fajance skulle beskytte de døde.

Her bruges plastikperler, men historierne bag er lige så levende.

Aktiviteten foregår dagligt kl. 11–15 fra 11. til 19. oktober.

Der er tæpper at sidde på og værter, der guider og fortæller.

Derudover kan man gå på opdagelse i museets Glypto-lege og lyttestationer, som inviterer til legende kunstoplevelser og nysgerrig fordybelse for både børn og voksne.

Børn under 18 har gratis adgang, så hele familien kan være med.

Se mere her

Hvad: Glyptoteket
Hvor: Dantes Plads 7, København V

Find din indre prins eller prinsesse frem på Rosenborg Slot 

Skal kronen pyntes med små sten og perler som Christian 4.’s krone?

Eller måske store, farverige sten som Christian 5.s? På Rosenborg Slot kan børnene bruge fantasien, og lave deres helt egne drømmekroner i kroneværkstedet.

Lad jer blive inspireret af Christian 4.s flotte krone med perler, diamanter og små figurer eller design jeres egen med lige præcis de farver og former, I drømmer om.

Slip fantasien løs i efterårsferien og lav jeres helt egne drømmekroner i kroneværkstedet på Rosenborg Slot. 

Se mere her

Hvad: Rosenborg Slot
Hvor: Øster Voldgade 4A, København K
Hvornår: Fra mandag 13. oktober til søndag 19. oktober

Efterårsferie på Museum of Illusions

Efterårsferien er lige om hjørnet – og Museum of Illusions har gjort klar til sjov og masser af hyggelige oplevelser!

Her kan hele familien træde ind i en verden, hvor intet er, som det ser ud, og hvor fantasien får frit spil gennem deres 70+ interaktive illusioner.

Som noget helt særligt i efterårsferien kan børnene slippe kreativiteten løs i deres lav-din-egen-badge-station helt gratis.

Her kan de designe og tage deres helt personlige badge med hjem som et minde fra besøget.

Og det stopper ikke her – hver dag fra kl. 12-15 står deres dygtige ansigtsmalere klar i Brain Gym.

Med gratis ansigtsmaling kan børnene blive forvandlet til alt fra superhelte og sommerfugle til vilde dyr – klar til at udfordre virkeligheden i museets forunderlige rum.

Rabat i hele oktober: Køb 2 voksenbilletter og få 40% rabat på op til 4 børnebilletter (3-12 år).

Museum of Illusions har åbent hver dag i uge 42 fra kl. 9-22 på Strøget, Frederiksberggade 24.

Se mere her

Hvad: Museum of Illusions
Hvor: Frederiksberggade 24, København K
Hvornår: Åbent hver dag i uge 42 kl. 9-22

Esben Weile Kjær, Bright Future (2025). Foto: PR

Tag børnene med på ARKEN

Kunst er sjovt – også for børn. Derfor åbner ARKEN KIDS fra 11. oktober dørene for de morgenfriske allerede kl. 9-12 hver lørdag-søndag og i alle skoleferier.

Kom og oplev masser af sjov med kunst, når ARKEN KIDS overtager museet på børnenes præmisser.

Følg ARKEN KIDS-sporene rundt og få sjove oplevelser med kunst: Find en ny ven – en gigantisk alien (6 meter høj) af Esben Weile Kjær, som tager en slapper, mens børnene hopper på hoppeborgen.

Børn kan også tage en ‘svømmetur’ i POOL eller spotte mystiske væsner i Marguerite Humeau – Torches eller i Frederik Næblerøds ALL WALKS OF LIFE.

Oplev endnu mere som dette med et ARKEN KIDS-medlemskab – hvor ét barn giver én voksen gratis adgang hver gang.

Se mere her

Hvad: ARKEN KIDS
Hvor: Skovvej 100, Ishøj

Foto: PR

Besøg Kroppedal Museum i efterårsferien

Ikke langt fra København byder Kroppedal Museum på oplevelser for hele familien. 

I efterårsferien er der fri entré, så du kan besøge det hyggelige museum og tage del i forskellige aktiviteter helt gratis.

Gå på opdagelse i museets udstillinger, tag med på rundvisninger indendørs og deltag i kastanjeaktiviteterne i museumshavens børneværksted. 

Du kan også hoppe amok på den 140 m lange naturforhindringsbane eller nyde den hyggelige skov omkring museet.

Alt sammen kun 20 minutter fra København.

Se mere her

Hvad: Efterårsferie på Kroppedal Museum
Hvor: Kroppedal Museum, Kroppedals Allé 3, 2630 Taastrup
Hvornår: Tirsdag 14. oktober til søndag 19. oktober kl. 11-16

Foto: PR.

Se efterårets sødeste film i biografen

Nu rammer Gabbys store eventyr i Kat Francisco det store lærred!

“Gabbys Dukkehus Filmen” har biografpremiere 9. oktober, og i ferien kan du og familien således se efterårets sødeste film – med dansk tale.

Gabby skal på ferie hos sin bedstemor Gigi, og det er selvfølgelig med dukkehus og det hele.

Efter ankomsten til Gigis hus i Kat Francisco kommer Coolkat imidlertid til at løsne selen, der holder dukkehuset fast på traileren, og så må Gabby ellers på jagt efter det forsvundne dukkehus, der triller ned ad de stejle gader.

Desværre bliver det Vera, direktøren for et kattegrusimperium, der først får øje på det og straks indlemmer det i sin samling af kunst og kitch med kattetema.

Men Gabby giver ikke op. Hun kalder fantasien, magien og alle i publikum til sin hjælp, og tryller sig – i miniversion – ind i dukkehuset.

Så begynder hendes kamp for at finde alle sine legekammerater igen og for at finde legebarnet i alle på sin vej. Måske også i sidste ende Vera.

Filmen kan ses i biografer over hele landet.

Læs mere om filmen her

Hvad: Gabbys Dukkehus Filmen
Hvor: Biografer landet over
Hvornår: Premiere torsdag 9. oktober

Foto: PR

Efterårsferie for familien: Slap af sammen i varmt spa

Når efterårets blade falder, er det tid til varme og afslapning for hele familien.

I uge 42 kan I opleve Harmony Privat Spa på Scandic Sluseholmen – hvor børn er lige så velkomne som voksne.

Book en vellidt massage eller nyd fuld adgang til den private spa. Slap af i bubbelbadet med vid udsigt, nyd varmen i saunaen, og oplev de opkvikkende varme og kolde brusebade.

Her er naturligvis privat badeværelse til jeres afslapning.

Husk svømmetøj – Harmony Privat Spa sørger for håndklæder og vand.

Parkering er nemt med gratis pladser – scan QR-koden i lobbyen.

Kom og nyd kvalitetstid sammen i varme omgivelser. Book jeres efterårsafslapning allerede i dag!

Se mere her

Hvad: Harmony Privat Spa
Hvor: Scandic Sluseholmen, Poppelstykket 42, København SV

Leg og lær livredning med TrygFonden. Foto: PR

Leg og lær livredning i byens svømmehaller

Har dine børn nogensinde prøvet at hoppe i vandet med en redningsvest?

Eller padlet på et rescue board ligesom en rigtig livredder gør det på de danske strande?

Tager I i svømmehallen i efterårsferien, har I mulighed for at prøve flere aktiviteter med livredningsudstyr med TrygFondens “Leg og Lær livredning”-koncept.

Rundt om i landets svømmehaller står TrygFondens livreddertårne, der ligner de klassiske røde og hvide tårne, man kender fra stranden.

Men i stedet for at være bemandet med livreddere er de fyldt med alt det udstyr, man skal bruge til at lære livredning.

Læs mere i artiklen her

Hvad: Leg og Lær livredning med TrygFonden
Hvor: Du finder livreddertårnene i 72 svømmehaller landet over. Find dit nærmeste Leg og Lær Livredningstårn her.
Hvornår: Livreddertårnene kan benyttes inden for svømmehallernes åbningstid

Restaurant Bouillon. Foto: PR

Comfort food à la française

Er der noget bedre end en efterårs-gåtur i weekenden, hvor man kan samle kastanjer og nyde lyden af raslende, gule blade i skovbunden?

Det skulle da lige være at slutte af med et måltid mad, der rimer på årstiden. 

Kryb ind i varmen hos Bouillon, hvor køkkenet har en hel række retter, der kan varme både krop og sjæl op: Græskarsuppe, fransk løgsuppe, langtidsbraiseret gris med flødekartofler à la dauphinoise, confiteret andelår og ravioli med svampe – for bare at nævne nogle af Bouillons franske lækkerier. 

På Bouillon er tjeneren i skjorte og slips, men man må gerne komme i din efterårshabit med sweater og store støvler.

For selv om restaurantoplevelsen er i top, er stemningen helt nede på jorden. Det handler bare om at have det rart og spise noget god mad til en overkommelig pris. 

Forretter begynder på 19 kr., og den dyreste ret på menukortet koster 124 kr.

Bouillon selv kalder det for ”stor oplevelse, lille regning”. 

Se menuen og book bord til weekenden her.

Hvad: Restaurant Bouillon
Hvor: Bouillon Frederiksberg, Solbjergvej 3, 2000 Frederiksberg
Hvornår: Åben alle ugens dage fra kl. 11.30 til 23

Zoologisk Have København – altid et besøg værd

Året rundt kan du komme tæt på alverdens dyr i Zoologisk Have København. Gå på opdagelse i de mere end 8.000 m² med tag over hovedet. Det svarer til to fodboldbaner fyldt med dyreoplevelser, hvor du slipper for at få våde poter og gennemblødt pels.

Kom bl.a. i tørvejr hos isbjørnene i Den Arktiske Ring, få varmen i Tropezoo sammen med dovendyr og farverige sommerfugle eller bliv fascineret af krible-krable-dyr i Zoolab.

Programmet byder også på massevis af aktiviteter for hele familien. Bliv f.eks. klogere på dyrepassernes arbejde og vær med til passe heste og fodre lamaer i Børnezoo.

De små dyreentusiaster kan også hjælpe verdens dyr og blive Naturhelte i ZOO-Missionen, hvor der venter sjove opgaver i Haven. Få det gratis aktivitetshæfte i Indgangen og saml stempler, som kan veksles til seje stofmærker, der kan stryges på tøjet.

Og det bedste ved det hele er, at du er med til at passe på verdens truede dyr hver gang, du besøger Haven – uanset vind og vejr.

Se mere her

Hvad: Zoologisk Have København
Hvor: Roskildevej 32, Frederiksberg

Oplev både Pusher Street og Arkæologisk Værksted på Københavns Museum

I efterårsferien kan både børnene og de voksne lære noget i Arkæologisk Værksted ved Københavns Museum.

Her kigges på dyreknogler fra nogle af de mange arkæologiske udgravninger i København, og I kan være med til at undersøge knogler, kranier, horn og tænder fra fortidens dyr.

Det er for børn i alle aldre i følgeskab med deres voksne.

Der er åbent i Arkæologisk Værksted alle hverdage i efterårsferien fra mandag den 13. til og med fredag den 17. oktober. Alle dage kl. 10-14.

Entrébilletten til Københavns Museum dækker adgangen til Arkæologisk Værksted.

Med familiens større børn kan I også gå på opdagelse i Danmarks mest berygtede gade, Pusher Street.

På Københavns Museum står nemlig den miniature-3D-model, der er anvendt ved optagelserne til HBO Max’ dokumentar, “Kampen om Pusher Street”.

I opstillingen på museet kan I genopleve flere skelsættende episoder fra Pusher Streets lange historie, mens der på skærmen bag modellen kører både klip fra dokumentaren og fra optagelserne, hvor modellen er i brug. 

Der er gratis adgang for alle under 18 år.

Se mere her

Hvad: Københavns Museum og Arkæologisk Værksted
Hvor: Arkæologisk Værksted, Stormgade 20, København V og Københavns Museum, Stormgade 18, København V
Hvornår: Københavns Museum er åbent mandag-onsdag kl. 10-17, torsdag kl. 10-20, fredag kl. 10-17 samt lørdag og søndag kl. 11-17. Arkæologisk Værksted er åbent 13. til 17. oktober kl. 10-14.

Spar 15 % på billetten til “DE VILDE KANINER – Teaterkoncert Gnags” på Østre Gasværk Teater. Foto: Emilia Therese, PR

Tag de store børn med i teatret

Har du teenagere, der skal underholdes i efterårsferien, er der god grund til at tage dem med i teatret.

Som MigogKbh-læser får du nemlig 15 % rabat på billetter til forestillingen “DE VILDE KANINER – Teaterkoncert Gnags”, der lige nu spiller for fuld musik på Østre Gasværk Teater.

Den anmelderroste teaterkoncert er egnet for alle over 12 år, og den fortolker Gnags’ udødelige klassikere på gakket, rørende, vild og farverig vis.

Med i forestillingen er bl.a. Shaka Loveless og en lang række andre etablerede sangere, dansere og musikere – og endda cirkusartister.

Køb billet med rabat her

Hvad: Oplev “DE VILDE KANINER – Teaterkoncert Gnags” med 15 % rabat
Hvor: Østre Gasværk Teater, Morten Grunwalds Plads 1, København Ø
Hvornår: Uge 42 – 13. til 19. oktober

I DAC er der aktiviteter for hele familien. foto: Kontraframe, PR

LEGO-værksted og krea-projekter i DAC

Også i Dansk Arkitektur Center (DAC) er der fede, familievenlige oplevelser i efterårsferien.

I kan bl.a. gå på opdagelse i den nye udstilling “Age of Nature”, og I kan besøge familieværkstedet, hvor DAC’s værter står klar til at hjælpe jer med at bygge med genbrugsmaterialer, når der skal laves boliger til dyr som ræve og snegle.

Der er desuden mulighed for at lege arkitekt med LEGO og bygge byer, hvor klima, natur og fællesskab går hånd i hånd.

Når jeres LEGO-by er færdig, kan I tage et billede af den i en smart photo booth og lave jeres eget diplom, inden I udstiller værket ved siden af andre gæsters LEGO-løsninger i det store galleri.

Læs mere om efterårsferien i DAC her

Hvad: Kulturnat og efterårsferien i DAC
Hvor: Bryghuspladsen 10, København K
Hvornår: Fra 10. til 19. oktober 2025. Åbent hver dag.

Foto: PR

Halloween-hygge i Tivoli

Igen i år fejrer Tivoli Halloween, og den gamle have holder selvfølgelig åbent i efterårsferien.

Her kan de store børn prøve det monsterskræmmende hus Villa Vendetta, der har en aldersgrænse på 12 år og i anledning af den uhyggelige årstid har fået en række ekstra gys.

De små kan kan tage en stille og rolig tur i Veteranbilerne, hvor ruten er pyntet med græskar og spindelvæv, og hver dag i efterårsferien kan I møde heksene Mynte, Malurt, Kamille, Salvie og Mælkebøtte.

De går rundt i Tivoli og passer deres urtehave, brygger trylledrik og danser til deres helt egen heksesang.

Hvad: Halloween i Tivoli
Hvor: Vesterbrogade 3, København V
Hvornår: Søndag-torsdag kl. 11-22 og fredag-lørdag kl. 11-23

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.