Efterlyser Lotto-millionær: Kuponen er købt tæt på København

Spillede du Lotto i løbet af december? Så kan du være millionær uden at vide det.
Danske Spil efterlyser nemlig hele fire millionvindere fra den ekstraordinære Lotto-trækning 25. december, som ikke har meldt sig.
Det skriver Danske Spil i en pressemeddelelse.
Den ene millionær har købt sin kupon her i hovedstadsområdet – nemlig i Meny i Hellerup.
De andre efterlyste millionvindere har købt deres kuponer i henholdsvis Kiosken Bjerringbro, DagliBrugsen Janderup og Kvickly Åbyhøj.
Hvis du mindes at have købt en Lotto-kupon i Meny Hellerup eller en af de tre andre butikker i løbet af december, så tag kontakt til Danske Spil.
Det Store Jule Lotto:
… er en særlig, ekstra lodtrækning den 25. december, hvor der blandt alle de Lotto-rækker, der er blevet spillet de første fire lørdage i december måned, udtrækkes 12 vindere af 1 million kroner. Derfor kan en kupon, som i første omgang ikke var noget værd, pludselig vise sig at blive et guldrandet stykke papir.
Spil med omtanke. Spil aldrig for mere, end du har råd til at tabe og husk at tage pause.
Kilde: Danske Spil
For kuponen kan altså vise sig at være en million kroner værd.
Du kan også præmiesøge din kupon i Lotto-appen eller hos en forhandler.
Vinderne bor ikke nødvendigvis i de byer, hvor kuponerne er købt, oplyser Danske Spil.
Hvis du har vundet en større gevinst, skal du registrere den på danskespil.dk/vinder og herigennem få udbetalt præmien.