Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Efterlyser våd mand: Kørte bil i Søerne og stak af

Af André Bentsen
Det var ikke langt herfra, at en ulykkesbilist tidligt torsdag morgen tog flugten efter at være kørt i Søerne. Arkivfoto
Det var ikke langt herfra, at en ulykkesbilist tidligt torsdag morgen tog flugten efter at være kørt i Søerne. Arkivfoto

De er vant til at se cykler og barnevogne i Søerne, men det var alligevel et noget anderledes syn, der mødte københavnerne, da de torsdag morgen cyklede på arbejde.

Her var Dansk Autohjælp nemlig tidligt i gang med at fjerne en delebil lejet på Green Mobility fra Sortedams Sø.

Det sker ifølge Ritza efter, et vidne klokken 04.15 ringede til politiet og fortalte, at vedkommende havde set bilen forulykke i et kryds ved Søtorvet og køre i vandet.

Til nyhedsbureauet oplyser Dyre Sønnicksen, vagtchef ved Københavns Politi, at det endnu ikke er lykkedes at finde frem til manden som kørte galt, men det betyder ikke, at man ikke er på sporet af ham.

Der var nemlig drivvåde fodspor hele vejen over Dronning Louises Bro i retning af Østerbro, fortæller vagtchefen.

“Hvis man har set en våd mand gå der, vil vi gerne høre det,” siger Sønnicksen til Ritzau.

Politiet er samtidig igang med at undersøge, hvem der har lejet bilen.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag