Eftertragtet adresse: Spansk modebrand rykker ind i Indre By
Den spanske modekæde Massimo Dutti er på vej til Indre By, hvor brandet står til at skulle åbne en ny butik på Strøget.
Butikken får adresse på Østergade 33, hvor Cos tidligere lå, og bliver dermed nabo til en lang række internationale modebrands.
Massimo Dutti er en del af den spanske modekoncern Inditex, som også står bag kendte kæder som Zara, Bershka og Pull & Bear.
Koncernen er blandt verdens største modeforhandlere med butikker i en lang række lande.
Læs også: Har været lukket i 1,5 år: Nu genåbner luksuriøs modebutik endelig Det er kun fem måneder siden, at de åbnede en anden butik her i byen – nemlig Bershka, der også er beliggende på Strøget.
Massimo Dutti er især kendt for et mere klassisk og sofistikeret udtryk end mange af koncernens andre kæder – med fokus på kvalitetsmaterialer, minimalistisk design og tidløse kollektioner til både kvinder og mænd.
Der er endnu ikke meldt en åbningsdato ud for den nye butik, men ude fra ligner det, at arbejdet er i fuld sving.
Det bliver Massimo Duttis anden butik i København, da de allerede har en i lufthavnen.