Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Ejer dropper egen løn: Madklubben sikrer 750 medarbejderes løn

Af Redaktionen
Madklubben Østerbro. Foto: Yu Zhao / PR
Madklubben Østerbro. Foto: Yu Zhao / PR

Der går ikke en dag uden at vi ser flere store kæder, koncerner samt mindre virksomheder være nødsaget til at fyre medarbejdere her midt i en uoverskuelig krise.

Især restaurant- og hotelbranchen står i frontlinjen og bløder ekstremt i disse tider. Heldigvis er der også positive historier.

For hos den københavnske restaurantkæde Madklubben, der har 21 steder i hele landet har man sikret, at 750 medarbejdere beholder deres job.

Det gælder både dem på fuldtid- og deltid.

Det skriver B.T. 

Ejer dropper sin egen løn

Madklubbens ejer Anders Aagaard har valgt at droppe sin egen løn.

På trods af krisens hårde tag i restaurationsbranchen, kan han med hjælp fra regeringens lønkompensationspakke sikre sine 750 medarbejdere deres job.

“Der er ikke nogen fyresedler, der er ikke nogen dommedagsscenarier, vi bliver sgu ved. Det har været fantastisk at kunne fortælle. Det har været en god dag,” siger Anders Aagaard til B.T.

Madklubben laver stadig Take Away.

Restaurantkæde vil lade de små komme til

Forleden havde Morten Pedersen, partner og direktør i restaurantkæden DiningSix, et budskab til sin branche i håb om, at de mindre spillere også vil eksistere efter at krisen er ovre.

”Har du en større virksomhed og noget at stå imod med, så få hjælp fra regeringen, og lad takeaway-markedet gå til de mindre restauratører i stedet,” opfordrede han over for MigOgKbh.

En opfordring de allerede selv har efterlevet hos DiningSix.

Virksomheden, der bl.a. omfatter restauranterne KöD, Basso, Klokken og cocktaibaren LouLou i København, Aarhus og Oslo, har valgt at drosle ned for al aktivitet og medarbejderne er sendt hjem.

Del artikel

Andre læser også