Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Bo som de kongelige: Eksklusiv lejlighed på 442 kvm til salg

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: PR, Nybolig Charlottenlund & Klampenborg
Foto: PR, Nybolig Charlottenlund & Klampenborg

Har du altid drømt om at bo som de kongelige? Og lyder ord som riddersal, gildestue og orangeri som det, du lige går og søger efter?

Så er det nu, dine vilde boligdrømme kan blive til virkelighed.

Du skal bare lige have 14,2 mio. op af lommen. Men så får du til gengæld også 442 kvadratmeter bolig at boltre dig i blot 10 km fra Rådhuspladsen.

Historisk ejendom

Lige uden for København er en helt særlig lejlighed kommet til salg i en gammel ejendom fuld af historie.

Landstedet Egede blev bygget i 1902 og lå dengang i fred og ro et godt stykke fra bylivet, men nu hedder omgivelserne Gentofte Kommune, og bygningen er blevet forvandlet til fire lejligheder.

Det er den største af de fire lejligheder, der nu er kommet på markedet, og den er på mange måder eksklusiv.

Eksklusiv bolig i Gentofte
Foto: PR, Nybolig Charlottenlund & Klampenborg

Boligen byder blandt andet på en hall med glaskuppel i loftet og et 12 meter langt orangeri.

Den rummer også en riddersal med udskårne træpaneler på både vægge og loft, og der er selvfølgelig blyindfattede ruder og en stor lysekrone.

Har du en stor vinsamling, er der selvfølgelig også mulighed for at opbevare den i boligen. Der er nemlig vinkælder med plads til 700 flasker.

Boligen er til salg hos Nybolig, og du kan se den her.

 

 

 

 

Del artikel

Andre læser også