Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Den skal du eje til semifinalen: Danish Dynamite ellert er sat til salg

Af Michael Qureshi
Foto: DBA
Foto: DBA

Nu har du mulighed for at købe et køretøj, som er ganske særligt.

Det ser meget specielt ud, det transporterer sig via el, det er bygget i Randers, og så er det den første model af sin slags. Og det kan du ikke lure ud fra standen.

Denne Ellert, som lige nu er til salg på DBA, er nemlig i så god stand, at ejeren vover at påstå, at den intet fejler. Andet end EM-syge.

En vaskeægte landsholds-ellert er sat til salg i Herlev.

Foto: DBA

Sælges af vaskeægte elnørd

Den ultragode stand hænger sammen med, at det eldrevne køretøj har været i hænderne hos en ægte “el-nørd”: 34-årige Dani Jacobsen fra Herlev ved nærmest alt, hvad der er værd at vide om transportmidler, der “sluger” strøm, og han elsker at fikse dét, der ikke fungerer.

Opladning til eldrevne transportmidler er hans hobby, og samtidig underviser han også i det. Det skriver DBA Guide.

Ellertens størrelse er samtidig dens force, for det muliggør, at den ligesom motorcykler, kan smyge sig udenom køer i trafikken.

Dertil er den let at parkere, fordi den ofte – og på lovlig vis – kan presse sig ind på en lille P-plads eller MC-plads, hvis det skulle være umuligt at finde en elbils parkeringsplads eller blot en normal parkeringsplads til personbiler.

Herudover er det igen blevet gratis at parkerer en elbil i byen.

Er klædt til EM triumf

Fordi der er EM i fodbold, har Dani klædt sin Ellert på til fodboldfest. Sidespejlene på det røde, eldrevne køretøj er pakket ind i Dannebrog, og langsiderne er beklædte med ordene ‘#We are Danish Dynamite’.

Bagpå står der ‘We (hjerte) the 80’s’.

“Jeg går faktisk ikke selv særlig meget op i fodbold, men jeg synes, det er sjovt at “peppe den lidt op” i anledningen. Også fordi, det jo er meget dansk med sådan en Ellert.

Ellerten et stykke dansk bil-historie. De blev jo produceret i Randers,” fortæller Dani.

Alt landsholdsgrejet kan dog tages af, hvis man vil det. Budskaberne på køretøjet er skrevet med klistermærker, men Dani kan se en klar fordel ved at beholde de hvide ‘stickers’ på:

“Ellerten kan køre 40 kilometer i timen med den motor, den har nu. Den er dog godkendt til en større motor, hvis man vil, og med den større motor ville den kunne køre omkring 60-70 kilometer i timen.

Men tempoet er fint for mig, for folk skal jo kunne nå at læse, hvad der står på bilen, og derfor tænker de ikke over, at Ellerten kører langsomt og i nogle tilfælde forsinker trafikken, griner Dani og tilføjer:

“Det er kun på de store veje, at bilerne, som kører bagved de biler, der kører bagved Ellerten, irriteres over de 40 kilometer i timen.”

Dani har dog aldrig fået vrede miner fra trafikanter som følge af tempoet. Kører man i en Ellert – endda klædt på til national EM-fest – er man tilgivet på forhånd.

Du kan se annoncen for den her

Del artikel

Andre læser også