Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Emil delte sin vens nummer på Facebook: Så væltede de lumre beskeder ind på hans 30 års fødselsdag

Af André Bentsen
Tillykke med fødselsdagen Simon! Din gode ven Emil, synes du skulle fejres med en masse sjove hilsner - her får du da lige en fra MigogKbh også. Foto: Privat
Tillykke med fødselsdagen Simon! Din gode ven Emil, synes du skulle fejres med en masse sjove hilsner - her får du da lige en fra MigogKbh også. Foto: Privat

I det lyse Jylland har de noget med kanel, når man runder et bestemt antal lys i lagkagen, og i den mørke del er det noget med nogle olietønder.

I København har Emil Clemmensen måske opfundet sin helt egen måde at lave sjov med sine bedste venner, når de runder et skarpt hjørne.

Fredag morgen delte han en besked i en Facebookgruppe med et sødt billede af sin gode kammerat, Simon.

“Jeg håber, I vil sende ham en lidt lummer hilsen i anledning af hans 30 års fødselsdag,” skrev Emil og delte vennens mobilnummer.

Og så stak det af.

Simon blev bombarderet med søde, sjove, skøre og lidt lumre hilsner, som han ikke forstod, hvor kom fra – for Emil havde selvfølgelig understreget, at man bare skulle lade som om, man kendte Simon i forvejen.

“Det er dog ikke noget, man bare skal gøre med hvem som helst,” advarer Emil Clemmensen.

De to gode kammerater, Simon og Emil er vant til at pranke hinanden. Foto: Privat

“Han den eneste i min vennekreds, jeg kunne finde på at gøre sådan med,” griner han og fortsætter:

“Vores venskab er bygget op på drillerier og små narrestreger her og der. Og vi har til tider snakket om sjove måder at pranke folk på. Så da jeg kom i tanke om denne måde at give ham en lidt anderledes overraskelse på sin runde fødselsdag på, så overvejede jeg da også delen med, hvorvidt det at dele hans telefonnummer var en god ide. Men igen, så kender jeg ham så godt, og vidste, at denne del ikke vil gøre ham det store, hvilket jeg også fik bekræftet, da opslaget havde været oppe i 4 timer.”

Så lang tid gik der nemlig før fødselaren fandt ud af, at det var hans kammerat, der stod bag.

“Så snart, han var orienteret om at det var mig, så tog jeg også og fjernede hans oplysninger og billede igen,” lover Emil.

Opslaget kan dog stadig findes på Facebook – eksempelvis i Vanløsegruppen.

“Fordi jeg synes, det var vigtigt, at de der havde bidraget blev takket ordentligt,” siger Emil til MigogKbh.

Og skynder sig at understrege, at Simon altså er helt okay.

“Alt er godt, og han synes, det var en sjov prank.”

Der skal selvfølgelig også lyde et stort tillykke til Simon her fra MigogKbh!

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.