Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

En boligadvokat kan ekspedere bolighandler både effektivt og billigt

Af Annoncør

En bolighandel kan virke utroligt uoverskuelig for mange mennesker. Derfor er det oplagt at benytte en boligadvokat til både rådgivning eller til blot at sørge for, at alt omkring handlen bliver udført rigtigt og effektivt.

Annoncørbetalt indhold leveret af: Sagførerne Advokatinteressentskab

Det giver god mening at ofre penge på ordentlig rådgivning, da bolighandler ofte er komplicerede og uoverskuelige. Det er vigtigt, at du har styr på den aftale du går ind i, før du underskriver, da det kan vise sig rigtig dyrt på den lange bane at indgå en dårlig aftale. Samtidig er det en god ide at få hjælp til at klare formaliteterne så som udarbejdelse af skøde, tinglysning, refusionsopgørelse og lignende. Det kan være svært selv at klare, hvis man ikke har erfaringen og en fejl her kan potentielt koste både mange penge og besvær.

Et boligkøb er en stor beslutning

At skulle købe en bolig er en af livets store beslutninger, og beslutningen kan ofte få betydning for din økonomi resten af livet. Derfor er det vigtigt at du overvejer boligkøbet grundigt og får den rette rådgivning med på vejen.

Selvom advokatrådgivning umiddelbart kan virke dyrt, er det næsten dumt ikke at have rådgivning i processen omkring købet. Pengene til advokatens salær er ofte småpenge sammenlignet med, hvad et dårligt boligkøb kan ende med at koste. En boligadvokat med erfaring kan spare dig for mange bekymringer og måske mange penge. 

Ejendomsmægleren skal have modspil

Som boligkøber skal du altid huske på, at ejendomsmægleren er hyret af sælgeren. Det betyder, at ejendomsmæglerens løn afhænger af sælgerens velvilje. Ejendomsmægleren vil derfor altid handle i sælgerens interesse. Det gælder både når ejendommen skal fremvises og når aftalen skal lukkes.

Du har derfor brug for en, som kan give modspil. Det er her du skal hyre en boligadvokat. Boligadvokaten kan eftertjekke at alt er som det skal være og sikre at den endelige aftale også kommer til at afspejle dine interesser.  

Hvornår skal du hyre en boligadvokat?

Næsten lige meget hvilket type boligkøb du står overfor, kan det være en god ide at hyre en boligadvokat til at støtte dig igennem købsprocessen. Det kan eksempelvis være ved køb af hus eller lejlighed, ved køb af andelsbolig og måske specielt ved forældrekøb, hvor de juridiske spilleregler er særligt vigtige at forholde sig til. Det kan også være, hvis du skal købe en byggegrund, er i gang med et byggeprojekt eller skal købe en landejendom

Uvildighed

Når du skal vælge rådgiver til dit boligkøb, bør du altid tjekke, at din rådgiver er uvildig. Det vil sige uafhængig af andre interesser. På den måde sikrer du dig, at den rådgivning du får kun afspejler, hvad der er bedst for dig.

Der findes mange forskellige typer af rådgivere med forskellige typer af titler. Vælger du en boligadvokat som din rådgiver, kan du være sikker på, at personen er uvildig. Det skyldes, at advokater er underlagt særlige lovkrav som en betingelse for at kunne kalde sig advokater. Det indebærer krav om at din advokat skal være 100 procent uvildig, og kun arbejde for de interesser, som du betaler for.

Det står eksempelvis i modsætning til den rådgivning du kan få fra sælgers ejendomsmægler som ikke vil være uvildig men derimod præget af hensyn til sælgeres interesser.

Du kan bruge advokatforbehold

Står du og føler dig presset til at underskrive en købsaftale og er bange for at andre skal være hurtigere end dig, er det ikke sikkert, at du har tid til at få en boligadvokat ind over først. Det kan ofte være tilfældet i storbyen, hvor boliger ofte handles så hurtigt, at man nærmest skal være klar til at skrive under med det samme.

Din bedste mulighed vil ofte være at få indsat et advokatforbehold før du skriver under. Advokatforbeholdet skrives ind i købsaftalen på samme måde som andre vilkår. Advokatforbeholdet betyder, at din advokat får mulighed for at gennemgå aftalen efter underskriften. Vurderer din advokat at aftalen er dårlig, eller har du selv fortrudt, kan du så bruge advokatforbeholdet til at trække dig fra aftalen igen uden, at det koster dig noget. Din advokat meddeler blot at aftalen ikke kan godkendes.

Faste priser

Det er helt sikkert ikke så dyrt at hyre en boligadvokat, som du går og tror. Faktisk er det mange steder muligt at få rådgivning om et specifikt emne til en fast pris. Dermed skal du ikke bekymre dig om ekstra gebyrer eller noget, som du har overset. Det er dumt ikke at sikre dig ved at hyre en boligadvokat ved enhver bolighandel. Og du kan tage kontakt online, hvorefter du vil blive guidet sikkert igennem.

 

 

Del artikel

Andre læser også