En guide til underholdning i København

Uanset om det er første gang, du besøger København, eller om du er lokal, er der med statsgaranti masser af ting, du ikke har udforsket eller prøvet, når det kommer til underholdning.
I denne artikel tager vi et kig på nogle af de ting, du måske endnu ikke har prøvet kræfter med, og ser på, hvordan du kan få lidt mere ud af weekenden (eller hverdagene).
København har, med sin gamle historie, masser af unikke og spændende oplevelser, som du kan prøve alene eller sammen med dine venner.
Helt unikke oplevelser
Du har måske været på skiferie med dine venner eller din familie, men vidste du, at du faktisk ikke behøver hverken at flyve eller sidde 11 timer i bil mod toppen af Sverige, hvis du bare vil have en hurtig tur på pisten?
CopenHill tilbyder nemlig noget helt unikt – skiløb på et kraftværk! Og ikke nok med det, du kan faktisk både hike, klatre og stå på både ski og snowboard. Den unikke oplevelse koster selvfølgelig lidt mønt, men hvis du er på udkig efter noget helt unikt, er det helt klart pengene værd.
En tur i det fri
Er du mere til natur og grønne oplevelser, kan du, med lidt offentlig transport, hurtigt komme ud til Kalvebod Fælled, som er et naturreservat fyldt med dyreliv og grønne områder.
Det er det perfekte sted for en lille picnic-udflugt eller en rolig formiddag med en to-go-kaffe. Når du har gået nok rundt i reservatet, kan du snuppe en bid mad på Terrassen, som ligger med udsigt over reservatet, i Vestamager.
Hvis sulten endnu ikke har meldt sig, er Nyhavn eller Nørreport Station (med forbindelse til Københavns Hovedbanegård), hvor der ligger masser af spisemuligheder, ikke mere end en kort metrotur fra reservatet.
Det funklende natteliv
Er du mere til fest og farver, har København masser af natklubber og brune barer, som du kan besøge alene eller med dine venner. Mange af Københavns natklubber har et eksklusivt look, og de tilbyder alle noget forskelligt.
Et sted mange grupper starter aftenen er på casino, hvor Casino Copenhagen, er det mest populære casino i København. Casino Copenhagen tilbyder sjældent casino-kampagner, som du finder mere af på de online casinoer, men du kan alligevel godt få en sjov aften.
Et andet godt sted at starte en hyggelig aften er på Illum Rooftop, som giver dig udsyn over Strøget, som er Københavns mest populære shoppinggade.
En tur over sundet
Føler du, at du har prøvet og set alt, København har at byde på? Det er helt okay, for lige på den anden side af Øresund venter din næste oplevelse – Malmø.
Malmø har, lige som København, en rig historie, og det ses tydeligt i byen, som er fyldt med historiske bygninger og hyggelige gader. Om du tager en weekend- eller dagstur er underordnet, det vigtige er, at der er nok at se, og her skuffer Malmø ikke.
Når du har set dig mæt på historiske bygninger, venter der en overdådig shoppingtur i et af byens mange centre. Derudover har byen tonsvis af hyggelige caféer i den gamle bydel.