Endnu en Michelin-restaurant lukker: To nye restauranter skyder op i stedet

Skrevet af: Rasmus Kramer Schou
Michelinrestauranten Clou i Øster Farigmagsgade lukker og bliver til italiensk enoteca - PR Foto
Michelinrestauranten Clou i Øster Farigmagsgade lukker og bliver til italiensk enoteca - PR Foto

Covid-19 begynder at trække tænder ud – og de trækker Michelinrestauranter med sig.

Gastroturister har længe været en vigtig kundekreds for de mange gode restauranter i København, og når der ikke kommer turister, så kommer der heller ikke gæster.

Restaurant 108 sagde for et par uger siden tak for denne gang, og sidste uge meldte Relæ også ud, at de lukker.

Samtidig har Kadeau været nede og vende, men arbejder på en genåbning.

Nu er det så Michelinrestauranten Clou, der trækker stikket.

Læs også: Vores bud på toppen: Her er Københavns bedste gourmetrestauranter

Michelinrestauranten Clou i Øster Farigmagsgade lukker og bliver til italiensk enoteca – PR Foto

Fra gourmet til italiensk

Ejeren bag den lille restaurant i Øster Farimagsgade 8 hedder Jonathan K. Berntsen.

Og da Covid-19 nedlukningen holdt hans Michelinrestaurant lukket, startede han faktisk et andet restaurantprojekt – det italienske La Vecchia Enoteca i Holte.

Det er gået så godt, at Jonathan nu har besluttet endegyldigt at lukke CLOU ned, og i stedet omdanne lokalerne i København til hans nyeste Enoteca-restaurant med samme koncept – med masser af hjemmelavet pasta, letdrikkelig vin og god atmosfære.

Enoteca på Øster Farigmagsgade 8 åbner i slutningen af september.

Læs også: Vores bud på toppen: Her er Københavns 12 bedste italienske restauranter

Michelinrestauranten Clou i Øster Farigmagsgade lukker og bliver til italiensk enoteca – PR Foto

Gourmettempel på vej

Heldigvis er gourmetkokken slet ikke færdig med at lave voldsom god mad.

Samtidig med at han laver CLOU om til nede på jorden enoteca, så omdanner han nemlig også en gammel villa i Hellerup til hans ultimative drømmerestaurant – eller gourmettempel, som han kalder det.

Her bygger han det perfekte køkken og åbner gourmetrestaurant med stor terrasse med urter og blomster, parketgulve indenfor og 4,5 meter til loftet.

Hans nye restaurant i Hellerup bliver opkaldt efter sin søn – den kommer til at hedde The Samuel og er planlagt til at åbne i oktober.

Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

Hvad: Enoteca Family
Hvor: Øster Farimagsgade 8
Hvornår: Åbner i slut september

Hvad: The Samuel
Hvor: Hellerup
Hvornår: Planlagt åbning i oktober

Læs også: Østerbro-yndling: Kendt pastahus skifter kurs og går all-in på pizza