Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Er det køen værd?: MigogKbh har testet nyt og mega hypet japansk koncept

Foto Mathilde Mågård Hansen
Foto Mathilde Mågård Hansen

Hvornår har du sidst stået i kø for noget?

Altså udover for at betale i supermarkedet.

Det er alligevel ikke så tit, det hænder, men vil du gerne smage maden fra den nye og meget hypede japanske biks i Kødbyen, så skal du nok forberede dig på det.

Den tiltrækker nemlig københavnere fra nær og fjern.

Foto PR, Instagram

En god lille hapser

Er du med på ‘mad-moden’, så ved du muligvis godt, at det er Comé RICE Kitchen på adressen Flæsketorvet 44, som vi snakker om.

Aner du ikke, hvad det går ud på, så kommer her en lille kort introduktion:

Comé RICE Kitchen åbnede i Kødbyen for cirka to måneder siden, og de er specialiseret i den lille japanske delikatesse, Onigiri.

Onigiri er egentlig et forholdvis simpelt koncept, men det er alligevel ikke mange steder i København, at du finder dem.

En Onigiri består af trekantet (ish) japansk risbolle, som fyldes med for eksempel laks, rejer, oksekød eller andet protein, hvorefter den pakkes ind i tang-papir (hvis man må kalde det det).

Og det er egentlig det.

Rimelig lige til og en god lille hapser.

Kæmpe hype

Det er ikke altid, at der skal særlig meget til at få københavnerne op på dupperne – det indrømmer vi gerne.

Bare tænk på fastelavnsboller og timelange køer.

Comé RICE Kitchen har fået mange rosende ord med på vejen, og hos Politiken har de endda skrevet, at de ‘gerne spiser deres frokost siddende på kantstenen i både regn og slud, når kvaliteten er som her’.

MigogKbh satte os derfor for selv at smage på sagerne.

Du kan få to stk. Onigiri for 65 kr. (god pris!), og vi gik med laks og tempura reje, som ifølge ekspedienten er de bedste.

Foto Mathilde Mågård Hansen

Og jo jo, de smager da dejligt.

Selve retten består jo primært af ris, så de lægger en solid bund, og to stk. er bestemt fint til frokost.

En smule tørt kan man måske fristes til at sige, og vi kan se flere steder på nettet, at nogle spiser dem med soya, hvilket vi også godt kunne lokkes til.

Om det så er fuldstændig blasfemi, og samtlige japanere ville vende sig i graven – det kan vi ikke svare på.

Comé RICE Kitchen har hverken borde eller stole men kun et par bænke ude foran, så vær beredt på at tage dem med dig eller spis dem ude i kulden.

Og om vi er klar til det i minus 15 grader? – nok ikke.

Men på en dejlig lun dag i Kødbyen med vennerne og måske en lille Ginger Ale ‘on the side’? – helt sikkert.

Foto Mathilde Mågård Hansen

Glem ikke det vigtigste

Comé RICE Kitchen er som sagt specialiseret i Onigiri, men det betyder ikke, at der ikke er andre ting, som er værd at komme efter.

For nu hvor du alligevel er her, så skal du ikke snyde dig selv, for en af de bedste ting på menuen (efter vores mening).

I disken finder du udover Onigiri friterede riskugler (15 kr.) men vigtigst af alt: Menchi Katsu.

Menchi Katsu kan måske bedst forklares som en japansk krokette, der normalt laves med okse- eller svinekød (eller begge dele).

Og nøj, den er god!

Selve kuglen kommer med et lækker sauce, så den glider altså lige ned.

En Menchi Katsu koster 45 kr., og er altså efter vores mening den uundgåelige tilføjelse til dine Onigiri, hvis det skal være kulden, blæsten og de manglende siddepladser værd.

Comé RICE Kitchen har åbent tirsdag til lørdag fra kl. 11-18.

Hvad: Comé RICE Kitchen
Hvor: Flæsketorvet 40-42, 1711 København V
Hvornår: Åbent tirsdag-lørdag fra kl. 11-18

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.