Er du MigogKbh’s nye kommunikationspraktikant?

Skal du i praktik, mens du er under uddannelse? Og er du vild med København, kommunikation, journalistik, sociale medier og marketing?
Så er du måske vores nye praktikant hos MigogKbh.
Som praktikant hos MigogKbh skal du kunne holde hovedet koldt, da dagene går stærkt, og der jongleres med mange opgaver på én gang. Vi tilbyder en spændende og alsidig praktikplads i en ung og dynamisk medievirksomhed med kontor på Nørrebro i København.
Vi forventer af dig:
- At du er interesseret i kommunikation, SoMe og marketing
- At du lige som os holder meget af København
- At du har fingeren på pulsen og er nysgerrig på nye steder og oplevelser
- At du tager udfordringer op, og du er selvstændig og initiativrig
- At du er selvmotiverende og fuld af ideer
- At du er detaljeorienteret og mestrer dansk i skrift og tale
- At du er i gang med en uddannelse inden for kommunikation eller lignende
Vi tilbyder dig:
- Praktikophold i foråret 2024
- Hands-on erfaring med en bred vifte af opgaver inden for kommunikation, SoMe og marketing
- Indsigt i mange processer i en lille medievirksomhed i rivende udvikling
- Du bliver en del af et stærkt team, som arbejder tæt sammen
- Ugentlige teammøder, hvor vi deler viden og information
Arbejdsopgaver:
- Vi tilpasser vægtningen af opgaverne efter dine kvalifikationer og ønsker
- Du kommer bl.a. til at skrive om byen, arbejde med video, lave content til sociale medier og deltage i planlægningen af indhold på vores forskellige kanaler
Løn- og ansættelsesvilkår:
- Stillingen er enten fuldtid eller deltid – afhængig af, hvordan det passer med din uddannelse
- Stillingen er ulønnet, da det er en praktikplads
Ansøg:
Send din ansøgning med CV til camilla@migogkbh.dk. Skriv ”praktikant” i emnefeltet. Vi skal have din ansøgning snarest muligt
MigogKbh er en del af Min By Media ApS, som også står bag MigogAalborg, MigogAarhus og MigogOdense. Vi er det førende digitale by-medie i de store byer.