Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

15 kæmpe lottogevinster: Er københavnsk gade Danmarks heldigste?

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: PR, Danske Spil
Foto: PR, Danske Spil

Næste gang du skal spille lotto, er det måske en god idé at købe kuponen på Amagerbrogade.

Det tyder i hvert fald på, at man får lidt ekstra held med i købet, når man erhverver sin kupon i den københavnske gade.

Der var ingen vindere af førstepræmiepuljen i Lotto i sidste uge, men der var alligevel to danskere, som var så heldige at vinde en million kroner i Lotto

Grundet Millionærgarantien blev der nemlig udtrukket blandt alle spillede rækker.

Den ene million blev udløst på en kupon, der var købt på Amagerbrogade, som efterhånden kunne være en gade brolagt med guld.

To af de helt store gevinster

Gennem årene er hele 15 milliongevinster blevet vundet på Amagerbrogade, og to af dem er blandt de allerstørste af slagsen.

Det oplyser Danske Spil i en pressemeddelelse.

I januar i 2005 blev der vundet 32,4 millioner kroner, og i maj 2008 vandt en dansker over 31 millioner kroner samme sted – begge gevinster blev dengang vundet i Onsdags Lotto.

Til sammen har de 15 Amagerbrogade-vindere vundet næsten 107 millioner.

Helt så meget kan man ikke vinde i denne uge, men førstepræmiepuljen til lørdagens Lotto-trækning er dog oppe på 10 millioner kroner.

Udover vinderen på Amagerbrogade, så faldt der også en million kroner af til en person, der havde spillet Lotto i Næstved Storcenter.

Det var i øvrigt historiens femte milliongevinst i shopping-centret udenfor Næstved.

Del artikel

Andre læser også