MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Er kun 12 år: Maymoona og hendes venner samler tøj og laver mad til udsatte på Vesterbro

Af André Bentsen
Maymoona og hendes gruppe i 6. klasse har startet en indsamling af tøj til udsatte på Vesterbro. Du kan stadig nå at hjælpe. Foto: Privat
Maymoona og hendes gruppe i 6. klasse har startet en indsamling af tøj til udsatte på Vesterbro. Du kan stadig nå at hjælpe. Foto: Privat

På Vesterbro Ny Skole tager eleverne i 6. klasse i disse dage initativer, som alle vi voksne kan lære meget af.

En af dem er Maymoona, der sammen med sine venner har startet en indsamling af varmt tøj til hjemløse og udsatte på Vesterbro.

“Nogle af os laver varm mad og vi samler selv varmt tøj ind,” fortæller Maymoona på 12 år.

Hun synes det ville være synd, hvis klassen ikke havde særlig meget tøj samlet sammen, så der ikke var nok til alle de udsatte.

“Så vi ville lave et opslag på Facebook og måske på den måde få indsamlet nok tøj,” fortæller Maymoonas mor Diana Eriksen.

Hun kunne på rekordtid se opslaget i den lokale Valby-gruppe stikke helt af i delinger og opbakning, indtil det blev slettet for at bryde reglerne om indsamlinger.

Men det tager de seje elever med oprejst pande.

“Vi blev lidt kede af, at det blev fjernet, så derfor håber vi, at mange stadig vil støtte med tøj,” siger eleverne, der får en bod ved den lokale kirke.

Derfor skal de også have tøjet senest den 2. december, så de kan få det formidlet godt videre.

“Det skal afleveres på skolens kontor på 1. sal, og man skal nævne, at det er genbrugstøj til 6. D’s bod,” fortæller eleveres lærer.

Hun nægter at tage noget af æren fra de seje elever.

“Det er helt korrekt, at vi har om den gode gerning i øjeblikket og klassen nu har indsamlet omkring 5000 kroner til Børnecancerfonden. De er simpelthen for seje,” fortæller hun om eleverne.

De står også selv for forskellige boder onsdag den 4. december, hvor det er meningen, at det hele skal gives væk til de udsatte på Vesterbro.

“Der vil være en genbrugsbod, madbod med tomatsuppe, æbleskiver og kakao, samt en lille aktivitetsbod, hvor man kan spille et kortspil,” fortæller Maymoona gennem sin mor, der også har tilbudt flere af dem, der allerede har skrevet at hente tøj ind til indsamlingen på sin ladcykel i weekenden.

“Men ideen er lærernes og ungernes, der selv har skulle finde på deres eget projekt,” fortæller den stolte mor.

Hvis du gerne vil donere tøj til børnenes projekt, kan du finde hende på Facebook lige her.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien