Skal prøves: Erfarne kræfter går sammen om ny italiensk restaurant
I dag åbner der en ny restaurant på Ny Østergade i Indre By.
Den har fået navnet Locale 21, og bag den står to af byens mest rutinerede restauratører.
I foråret åbnede Mikkel Egelund fra Pastis og Morten Kaltoft fra Osteria 16 restauranten Restobar på Vesterbros Torv, og nu har de atter slået spalterne sammen. Det skriver Euroman.
Stor succes på kort tid
Det tog ikke Restobar mange uger, før de mange flotte anmeldelser væltede ind.
Både fra kendte anmeldere og andre madglade københavnere.
MigogKbh var da også ret fornøjede efter vores besøg, som du kan læse meget mere om lige her.
Med den nye restaurant Locale 21 bliver det endnu en gang med det italienske køkken i fokus.
På menuen kommer der nemlig retter som tuncarpaccio med bønner, havbars med tomater, grillede rejer som antipasti, fire forskellige pasta som primi og enten pighvar eller svinekotelet til hovedret.
Desserterne er blandt andet tiramisu, gelato og affogato. Det skriver Euroman.
Åbningstiderne bliver mandag til torsdag fra kl. 11.00-24.00 og fredag til søndag fra kl. 11.00-01.00.
Book bord Locale 21 på deres hjemmeside her.
Hvad: Locale 21
Hvor: Ny Østergade 21, 1101 København K
Hvornår: Åbent alle ugens dage