MigogKbh Nyt 👋

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.📆💎
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh. 🍣🎺
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.💰👌

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kom ud i naturen: Kombiner sociale aktiviteter med 5-stjernet shelterovernatning

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto PR
Foto PR

I København findes der mange bymennesker, men intet kan ægte slå følelsen af at komme ud i naturen.

Hos Ertebjerggaard kan I være sammen hele familien, og kombinere sjove aktiviteter sammen med luksuriøs overnatning i naturen.

Opholdet kan naturligvis sammensættes efter lige præcis jeres behov.

Foto PR

Sammensæt jeres egen getaway fra storbyen

Det sidste år har føltes ekstra langt – det indrømmer vi gerne.

Efter et helt år med social distance og ”bliv hjemme”, så har vi vist alle sammen brug for at komme lidt ud ad byen.

Bare for at se noget andet, og opleve vores elskede natur.

Det er lige præcis, hvad du kan komme til hos EventCamp Ertebjerggaard i Slagelse kun fem kvarters kørsel fra Rådhuspladsen.

De har sammensat deres helt eget paradis, der kombinerer de bedste indendørs og udendørsaktiviteter for hele familien.

”Vi har haft stedet her i mange år, men det er inden for de sidste to år, at vi virkelig har udviklet det.

Der blev jeg klar over, hvor givende det kan være at kombinere friluftaktiviteter med noget socialt. Det at man laver noget aktivt sammen om dagen gør, at man har noget at snakke om og være fælles om om aftenen, og det er virkelig givende,” fortæller Torben og Karsten, der er partnere om stedet.

Et ophold her kan sammensættes lige præcis, som det passer bedst for jeres familie, så uanset om den ”bare” står på en overnatning i det fri eller hele pakken med både lasergame, hestevognstur og vildtmarksbad – så er her plads til alle.

Foto PR

Både inde og ude – og for alle

Hos Ertebjerggaard er der mange muligheder for fælles aktiviteter.

”Nogle familier foretrækker at bruge hele dagen udenfor, og her kan man jo både lave bål, komme på hestevognstur eller klappe vores søde kaniner.

Andre vil gerne kombinere det med for eksempel en konkurrence i vores escape rooms eller lasergame, og vi kan klare det hele,” forklarer Torben og Karsten.

”Det ene udelukker absolut ikke det andet, og man skal ikke føle sig forpligtet til at prøve alle vores tilbud. Nogle er her bare for en enkelt overnatning og andre bruger hele weekenden her.”

Ertebjerggaard kan både være et sted for ægte ”fuldblods outdoor-mennesker” men også for jer, der ønsker en overnatning i det fri – bare på en let mere lækker måde.

Her taler vi nemlig om en 5-stjernet sheltermulighed.

Overnatningen foregår i en lækker shelter med blød beklædning og plads til fire personer.

Så er der mulighed for at tilkøbe både sauna, vildtmarksmad, bålhytte og bruge et fint udekøkken.

Maden kan I vælge at lave selv, men I kan også købe færdig morgenmad eller måske en snobrødsdej til hygge om bålet.

Opholdet kan vitterligt sammensættes efter lige nøjagtigt jeres præferencer.

Foto PR

Nyd naturen i ro og mag

Hos Ertebjerggaard kommer I ikke til at kede jer.

Medmindre I gerne vil.

Der er nemlig et hav af aktiviteter at vælge imellem, men I er også i første række til smuk og uspoleret natur, som ikke kræver meget andet end en dyb indånding og en kop kaffe for at leve op til alle jeres forventninger.

Her er selvfølgelig strøm og vand, men alt andet sørger I selv for.

Og man skal ikke undervurdere den helt særlige ro det giver, mens man venter på, vandet i gryden bliver varmt, og børnene frit kan løbe rundt og fodre gårdens dyr.

Det kan altså noget.

Hvad: EventCamp Ertebjerggaard
Hvor: Krænkerupvej 14A, 4200 Slagelse
Hvornår: Åbent alle dage fra kl. 9-20 (efter kl. 20 kun efter aftale)
Hvor meget: Overnatning for fire personer i luksusshelter fra 500 kr.
Hvordan: Læs mere og book her

Konkurrence

Deltag i konkurrencen på Facebook om 1 overnatning i Bøgetræets trætop – Træhytte inkl. privat vildmarksbad for 2 voksne + 2 børn inkl. morgenmad.

I får også adgang til køkken og bålplads (halv dag).

Værdien er 3.700 kr. og præmien skal være brugt inden 1 juli 2021.