ANNONCE
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Gør dig klar: Om lidt er det tid til årets sidste store loppemarked i København

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: PR, Lopper i Bella
Foto: PR, Lopper i Bella

Det er ikke bare Københavns største indendørs loppemarked.

Det er også Skandinaviens største mødested for samlere og andre med interesse for antik og genbrug.

Loppemarkedet i Bella Center er kendt for at samle folk fra nær og fjern om brugte ting og sager i lange baner, og nu er det atter tid til at gå på genbrugsjagt på det enorme marked.

I weekenden 10.-11. december løber årets sidste omgang Lopper i Bella af stablen, så det er altså en god idé at tage din bedste loppeven under armen og hoppe op på cyklen eller af sted med metroen, hvis I lige skal have de sidste fund i hus inden årsskiftet.

Find årets julegaver

Også denne gang vil der være hundredevis af stadeholdere at besøge, og de står klar begge dage med en bred vifte af secondhand-sager, antikviteter og dimser fra gemmerne.

Du kan eksempelvis finde årets julegaver, for der vil være noget for folk i alle aldre.

Der kan pruttes om priserne på alt fra legetøj og køkkengrej til møbler, vinyler og vintage-kjoler, og du kan helt sikkert også finde en god bog, som du kan læse i juleferien.

Det er nu, du skal tage din bedste loppeven under armen og hoppe op på cyklen eller af sted med metroen.

I påsken er der nemlig rig mulighed for at gøre gode fund på Amager.

Det kæmpestore loppemarked, som tidligere har holdt til i Forum, er flyttet til Bella Center, og skærtorsdag og langfredag skal der igen loppes til den helt store guldmedalje.

Loppemarkedet er et af Danmarks største, og hundredvis af stadeholdere er klar til at sælge ud af brugskunst, antikviteter, legetøj, møbler og meget, meget mere. Så du kan uden tvivl finde flotte ting at pifte boligen op eller forkæle ungerne med.

Metro lige til døren

Du kan tage metroen lige til døren, hvis du hopper på linje M1 og står af på stationen Bella Center.

Kommer du i bil, kan du benytte en af de mange parkeringspladser uden for Bella Center. Vær dog opmærksom på, at det kræver betaling.

Åbningstiderne er klokken 10-17 lørdag og klokken 10-16 søndag.

Entré koster 40 kr. per person. Børn under 12 år kommer gratis ind, hvis de følges med en voksen.

Hvad: Loppemarked
Hvor: Bella Center, Center Blvd. 5, København S
Hvornår: 10.-11. december 2022

Del artikel