Et af Danmarks største rockbands: Dizzy Mizz Lizzy afslører stor koncert i København

Skrevet af: Michael Qureshi

Dizzy Mizz Lizzy kan stadig efter flere årtier som et af landets største bands fylde store koncertarenaer København, og senest var de med på hele Grøn karavanen i landets største byer.

Derfor er det naturligvis en selvfølge, at København er med på plakaten, når legenderne tager på Danmarksturné for at præsentere helt ny musik samt de gode gamle klassikere.

Fredag den 17. april 2020 kan Dizzy Mizz Lizzy fans godt sætte næsen op efter en speciel aften i Royal Arena.

Dizzy Mizz Lizzy præsenterer således musikken på deres nye album på en forårsturné til de fire største danske byer, hvor de også har særligt indbudte gæster på plakaten.

Nyt album udkommer i foråret 2020

Tim Christensen, Martin Nielsen og Søren Friis-Larsen arbejder som gale i studiet med numrene til Dizzy Mizz Lizzys fjerde album, der udsendes i foråret 2020.

“Det har taget længere tid, end vi havde troet, men nu er vi der, og kan alle tre mærke ’den’. Lysten til at skabe noget nyt er stor, og vi nyder hver dag at være i studiet,” siger Tim Christensen om indspilningen af det kommende album.

Han har selv – for første gang – taget producerkasketten på under indspilningerne, der finder sted i bandets eget studie i København.

Siden skal de mixes af Jacob Hansen, som bl.a. også mixede bandets forrige lp, Forward In Reverse, fra 2016.

“Uden at afsløre for meget kan jeg sige, at den nye plade bliver tungere og mørkere end tidligere og med færre, men længere numre.

Den vil dog stadig være energisk og melodisk, så ingen vil være i tvivl om, at det er en Dizzy-plade,” afslører Tim Christensen.

Holder fire store koncerter

Han tilføjer, at publikum til bandets koncerter i år allerede har hørt et par af de nye numre, deriblandt California Rain, der sendes til radioerne i slutningen af oktober som en forløber for det kommende album.

Albummet har endnu ikke fået en titel, men udkommer i foråret 2020, hvor Dizzy Mizz Lizzy tager ud, og præsenterer numre fra det ved fire store koncerter i Danmark, der udover koncerten i København også spiller i Aalborg, Odense og Aarhus i april.

Dizzy Mizz Lizzy ser frem til at spille nogle af de nye numre – og mange af klassikerne – for deres store og trofaste publikum, og som en særlig gestus har bandet valgt at invitere Bersærk og Psyched Up Janis med på turneen.

“Jeg mødte Bersærk på Copenhell i år og synes, at de er noget af det bedste i nyere dansk metal, så jeg er glad for, at de har lyst til at tage med rundt.

Og lige sådan med Psyched Up Janis, som startede samtidig med os og er samme generation. Det bliver spændende at dele scene med dem igen, så vi glæder os meget til de koncerter,” afrunder Tim Christensen.

Billetsalget starter 30. september – og kan købes her

Stjerner skal spille på toppen af Operaen: Covidhagen bliver et kæmpe Live Event

Skrevet af: Mathilde Mågård Hansen
Foto PR
Foto PR

Har du også set det hemmelighedsfulde billede af Operaen, som er blevet delt utallige gange af flere kendte danskere på Instagram med teksten ”Covidhagen”?

Så bare rolig, du er ikke den eneste.

Billedet har nemlig nået intet mindre end 750.000 mennesker på blot 48 timer, og vi kan – helt unikt – afsløre hvad det hele kommer til at handle om.

Læs også Største solokoncert nogensinde: TopGunn annoncerer stort event i København

En festival til folket

Den gådefulde Instagram-profil repræsenterer et sejt hold af unge mænd, der ønsker at sætte fokus på hele kulturindustrien, underholdningsbranchen og en sommer 2020 uden festivaler og koncerter.

En samling af dedikerede og hårdtarbejdende mennesker, der forsøger at give det danske folk den festivalsoplevelse som d. 11. marts – da det danske land blev lukket ned – blev frataget fra befolkningen af den globale pandemi, COVID-19.

Med en ny 24-timers livestream på taget af Operaen vil de råbe højt på vegne ad folkets trang til fest, musik og liveoplevelser samt en branche, der bløder økonomisk med aflyste koncerter, festivaller m.m. landet over.

Her er ikke kun tale om artisterne, men også hele det kæmpe hold de bringer med sig bestående af lyd- og lysmænd, backstage crew og mange, mange flere, der arbejder hårdt for deres passion hver eneste dag.

”Covidhagen skal derfor være en festival til folket, og give Danmark det koncert- og festival fix, som vi kommer til af mangle – og savne inderligt – hele sommeren,” siger holdet bag.

Vi skal samles om musikken, og denne gange i helt særlige og historiske omgivelser.

Læs også Netop meldt ud: Københavns Lufthavn danner ramme om store Drive-in koncerter

Fra taget af Operaen

Covidhagen har nemlig helt unikt – og som det første musik arrangement nogensinde – fået lov til at indtage taget af Den Kongelige Opera med en bred vifte af landskendte artister og et helt ekstraordinært setup af lys og effekter.

Og det er dette setup og denne musik oplevelse, som vil blive livestreamet hjem i de danske stuer og haver til danskernes skue – helt gratis.

“Livet har givet os citroner – så nu laver vi lemonade; og det gør vi den 12. juni 2020, hvor vi kvit og frit, ønsker at give Danmark et lyspunkt og en festival i en sommer, hvor vi umiddelbart skal være foruden,” siger holdet bag Covidhagen.

En alternativ festivalsoplevelse, hvor hele det danske folk kan opleve bred vifte af yndlings artister fra den danske musikscene – live fra taget.

”Netop den situation, vi befinder os i har åbnet op for en værktøjskasse af muligheder for at danne rammerne for det vildeste setup på en scene, som normalt ikke ville være en mulighed. Den mest ikoniske og unikke lokation var toppen af Danmarks hovedstad, København,” forklarer de.

Covidhagen har på nuværende tidspunkt bekræftet en bred vifte af anerkendte artister, men hvem de er, må du stadig vente lidt med at finde ud af.

Hvad: Covidhagen – 24-timers livestream på taget af Operaen
Hvor: Operaen i København
Hvornår: 12. juni 2020
Hvordan: Læs mere lige her 

Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

Ny vinbar i Indre by: Tap din egen vin direkte fra hanen

Skrevet af: Mathilde Mågård Hansen
Foto Taps Winebar Facebook
Foto Taps Winebar Facebook

Taps Winebar er netop åbnet i Indre by, og her er der selvbetjening for alle pengene.

Du tapper nemlig din egen vin direkte fra hanen, og du kan vælge mellem hele 80 forskellige slags.

Læs også Populær aftenrestaurant åbner til frokost: Sol, snacks og vin allerede fra middagstid

Første af sin slags

TAPS Winebar er opbygget omkring et hidtil uset koncept i det københavnske byliv.

Helt præcist går konceptet ud på, at du selv er initiativ- og beslutningstageren i valget af din vin ved hjælp af et selvtapningssystem.

Du kan vælge imellem vine fra mange forskellige lande, vinområder, druer og prisklasser.

”Hos TAPS Winebar får du muligheden for at smage adskillige vine, uanset om du blot skal have en smagsprøve eller et helt glas. Du binder dig ikke til at drikke en hel flaske af samme vin, tværtimod.

Du kan frit vandre fra spansk til italiensk, tysk til fransk eller tage turen oversøisk til den nye verden,” forklarer ejer, Marc Gønge.

Disse rammer skaber en unik mulighed for at du som gæst kan få udbredt dit vin-kendskab og finde din smagsprofil – uden at bruge en formue på utallige vinflasker.

”Vi vil have omkring 80 forskellige flasker at vælge imellem – indeholdende alt fra rød og hvid, til rose og nogle mere specielle vine”.

Læs også Gratis rosé og fødselsdagstilbud: Restaurant Nærvær åbner ny udendørs vinbar

Foto Taps Winebar Facebook

Sådan fungerer det

Systemet fungerer på den måde, at du bliver udstyret med et såkaldt wine-card, og det er din nye følgesvend aftenen igennem.

Efter at du så har fundet vej til selvtapningsmaskinerne, og valgt dig en vin vil dit wine-card hjælpe dig med at få åbnet op for druerne.

Du indsætter kortet i maskinen, udvælger en mængde, her vil der være tre muligheder (smagsprøve, halvt og et helt glas), og ud kommer der en perfekt tempereret vin.

Hvad: TAPS Winebar
Hvor: Store Regnegade 26A, 1110 København K
Hvornår: Torsdag-lørdag fra kl. 16-24
Hvordan: Læs mere her

Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

Håber på mange københavnere i år: Kanalrundfarterne sejler snart igen

Skrevet af: Michael Qureshi

Det bliver ikke en sommer, hvor København overrendes af turister fra alverdens lande.

Efter statsminister Mette Frederiksens pressemøde fredag eftermiddag står det klart, at der kommer langt færre turister til byen end man havde håbet på.

Derfor er det endnu vigtigere end nogensinde før, at vi lokalt her i København støtter flere af de typiske “turistattraktioner”.

Canal Tours har siden 1904 sejlet igennem Københavns smukke havn og kanaler i såvel åbne som overdækkede både. Nu må kanalrundfartsbådene snart komme på vandet igen, og den første afgang bliver den 8. juni.

I år håber man ekstra meget på, at københavnerne tager ud på flere ture, og danske turister i højere grad hopper ombord.

Stromma Danmark, der ejer Canal Tours, krydser fingre for at resten af sæsonen bliver god for alle. ”Kom ud og nyd samværet, få oplevelser i lokalområdet og tag forsvarlig revanche med både frokoster, kaffe/kage og guidede sejlture.”

Således lyder opfordringen fra Stromma i en pressemeddelelse.

Særlige Corona-forholdsregler

Grundet Covid-19 er der taget specielle forholdsregler, så alle kan være trygge og bruge den gode energi på at nyde.

Canal Tours har opsat spritdispensere, og herudover er antallet af gæster pr. sejltur halveret i forhold til, hvad bådene er godkendt til.

I den kommende tid sejles der udelukkende med åbne både (og så uddeles der gratis regnponchos, hvis himlen skulle åbne sig).

Der er desuden tydeligt afmærket ved billethusene i Nyhavn og Ved Stranden.

Meget at opleve fra vandsiden

Rasmus Vinter, som bl.a. har sejlet som kaptajn i Canal Tours i flere år, fortæller at han glæder sig endnu mere end normalt til at komme på vandet.

Der er en helt speciel stemning i kanalerne, og oplevelsen med den friske luft, vind i håret og glade gæster har været savnet.

Der er så meget at opleve fra vandsiden, og det giver et helt andet billede af København.

Meget er blevet aflyst på grund af Corona dette forår og et godt stykke af sommeren, og trods reduceringen i det antal gæster, der normalt kan være på bådene, er der stadig fødselsdage, konfirmationer og virksomhedsarrangementer, som bliver fejret ombord på kanalrundfarterne.

Man kan derfor booke bådene til private arrangementer i større grad end tidligere, lyder det.