EU strammer grebet om solcremens UV-filtre. Det betyder ikke, du skal droppe solcremen

Sommeren er her, og for de fleste af os er solcremen rykket frem i tasken. Samtidig er flere af de kemiske UV-filtre, der beskytter huden mod solen, kommet under skærpet kontrol i EU. Ét af dem er for nylig blevet forbudt. Andre har fået strammere grænser, og et af de mest udbredte er lige nu under fornyet vurdering. Baggrunden er en mistanke om, at nogle af stofferne kan påvirke kroppens hormoner.

Det lyder mere dramatisk end det er. Den vigtigste besked fra både Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse står uændret: Solcreme virker, og du skal blive ved med at bruge den. Spørgsmålet er ikke, om du skal smøre dig. Det er, hvad du smører dig med.

Solen er den reelle risiko

Danmark er et af de lande i verden, der har flest tilfælde af hud- og modermærkekræft. Hvert år får omkring 3.000 danskere konstateret modermærkekræft, og cirka 22.000 får almindelig hudkræft. Tallene stiger, og samlet set får omkring én ud af fire en form for hudkræft, inden de fylder 80.

Det gode er, at op mod ni ud af ti tilfælde af modermærkekræft kan forebygges, hvis man beskytter sig mod solen. Derfor skærpede Sundhedsstyrelsen sidste år sin anbefaling, så den nu lyder på mindst faktor 30, uanset om man er i Danmark eller sydpå.

Risikoen ved at lade være med at smøre sig er altså konkret og veldokumenteret. Mistanken mod UV-filtrene handler om noget andet, og det er værd at forstå forskellen.

Hvad der er ændret i reglerne

UV-filtre falder groft sagt i to typer. De kemiske filtre trænger ned i de yderste lag af huden og optager solens stråler. De fysiske, eller mineralske, filtre lægger sig oven på huden og kaster strålerne tilbage. Det er de kemiske filtre, der har fået myndighedernes opmærksomhed.

EU’s videnskabelige komité for forbrugersikkerhed, SCCS, har de seneste år gennemgået en stribe af dem, fordi der er mistanke om hormonforstyrrende effekter. Stoffet 4-MBC er blevet forbudt og er taget ud af de solcremer, der sælges i Danmark, selvom det stadig kan dukke op i produkter, man køber i udlandet. Filteret homosalat er begrænset til ansigtsprodukter og må højst udgøre 7,34 procent. Og octocrylen, et af de mest brugte filtre overhovedet, er lige nu under fornyet vurdering, blandt andet efter pres fra den franske myndighed ANSES.

Et af de filtre, der stadig er tilladt, men som er kommet i søgelyset, er ethylhexyl methoxycinnamate, på etiketten ofte forkortet til OMC. I en vurdering fra juni 2025 konkluderede SCCS, at stoffet er sikkert i koncentrationer op til 10 procent, men noterede samtidig, at det har østrogenlignende og svagt antiandrogen aktivitet. Altså tilladt, men ikke uden spørgsmålstegn. En gennemgang af det danske kosmetikmarked på platformen Kosmetiktjek fandt OMC i 7,2 procent af produkterne, knap 1.500 i alt.

At et stof er lovligt, er ikke det samme som, at det er endeligt frikendt. Ofte betyder det bare, at vurderingen stadig er i gang, eller at der ikke er data nok til at trække en streg. Derfor kan listen over tilladte filtre godt se anderledes ud om et par år, end den gør i dag.

Vil du være på den sikre side

Vil du gerne uden om de filtre, der er under mistanke, er de mineralske filtre et alternativ. Zinkoxid og titaniumdioxid kaster strålerne tilbage i stedet for at optage dem, og de hører ikke til blandt stofferne, der mistænkes for at påvirke hormonerne. Titaniumdioxid er desuden ikke kendt for at give allergi, modsat flere af de kemiske filtre.

En nem genvej er at vælge en Svanemærket solcreme. Svanemærket stiller skrappe krav til, hvad produktet må indeholde, og sorterer blandt andet stoffer, der er under mistanke. Både Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse anbefaler, at man vælger den mærkning.

Uanset hvad du vælger, betyder mængden mest. En hel håndfuld til hele kroppen, og smør gerne to gange med tyve minutters mellemrum, inden du går ud. Og husk, at solcreme kun er ét af tre solråd. Skygge og tøj beskytter bedre end nogen creme, især midt på dagen.

Det er fornuftigt at holde øje med, hvad der er i din solcreme, og reglerne flytter sig i øjeblikket. Men for en dansker er den store risiko stadig solen selv, ikke flasken i tasken. Vil du være ekstra tryg, så vælg et mineralsk eller et svanemærket produkt. Og smør dig så. Rigeligt.