Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Europas største kulturbyggeri: Her er planerne for gigant-projektet i Nordhavn

Af Michael Qureshi

Nordhavn-området er allerede ved at udvikle sig til et af Københavns helt hotte steder.

Snart begynder man at realisere planerne for Tunnelfabrikken til Europas største kulturbyggeri.

Visionen er at omdanne Ydre Nordhavns gigantiske industribygning til en smeltedigel af erhverv, kultur, natur og studieboliger.

Der bliver 65.000 kvm til studieboliger, kultur og erhverv, når projektet er færdiggjort.

Visionen er at omdanne Ydre Nordhavns gigantiske industribygning til erhverv, kultur, natur og studieboliger. Her skal være kunst- og kulturscener, arbejdspladser, spisesteder, studieboliger, værksteder, faciliteter til idræt, nyttehaver, leg, underholdning og meget mere.

I udviklingen af området er bæredygtighed, fællesskab, inklusion og samarbejde i fokus.

Projektet ejes 50 procent af By & Havn og 50 procent af Klaus Kastbjerg, Unionkul Ejendomme.

261 meter lang og 125 meter bred bygning

Den gigantiske bygning er 261 meter lang og 125 meter bred.

By og Havn som er tovholder på projektet skriver i et plan-udkast;

“Tunnelfabrikken skal være et sted, hvor vi trives som mennesker og danner fællesskaber, og den skal være dynamo for et nyt og bæredygtigt bykvarter, hvor vi genanvender så meget som muligt af den gamle, historiske fabrik.”

Den tidligere ØTC-fabrik (Øresund Tunnel Contractors) blev opført i 1990’erne for at støbe tunnelelementer til Øresundsforbindelsen.

Dengang gik kystlinjen lige uden for fabrikkens porte, og man kunne sejle elementerne direkte ud i Øresund ved hjælp af fabrikkens vandkar, som stadig findes her i bygningen.

Visualisering

Bruges lige nu til svendeprøver og tv-optagelser

Tunnelfabrikken er efterfølgende blevet brugt til mange forskellige ting.

På nuværende tidspunkt bliver den primært brugt til opbevaring af byggematerialer. Hallen har også været brugt til svendeprøver på tømreruddannelsen og har dannet kulisse om flere film- og tv-optagelser.

Det er også her, der har været en 1:1 model af operaens front.

“Jeg er sikker på, at tiden er inde til at udvikle Tunnelfabrikken som et bud på et nyt, urbant økosystem af erhverv og kultur i Nordhavn.

Tunnelfabrikken bliver et fællesskab af studerende, kunstnere og professionelle aktører og beboere i alle aldre, der har lyst til at dele og investere deres ressourcer og forhåbentlig skabe en masse synergi og kvalitet,” siger administrerende direktør i By og Havn, Anne Skovbro.

Større område med aktiv bynatur

Omkring byggeriet er det tanken, at der indrettes et større område med aktiv bynatur.

Som i selve byggeriet baseres landskabet på at dyrke det nuværende områdes vilde, selvgroede natur og bibeholdelse af de lange udkig i landskabet.

Naturen omkring bygningerne skal understrege, at Tunnelfabrikken skal være et projekt, der åbner sig for omgivelserne.

Landskabet skal både rumme aktivitetszoner og give plads til afholdelse af events men samtidig også rumme stille oaser.

“Vi ønsker at skabe bykvarterer, hvor folk har lyst til at flytte ind og blive på langt sigt. Det kan historiske rammer og kulturhuse, hvor man kan hygge sig og få oplevelser være med til.

Ligeså vel som vi bygger cykelstier, kloakker, kajer og veje, så skal vi tænke kulturen ind som vital infrastruktur i alt, hvad vi gør. Det er Tunnelfabrikken et bevis på,” lyder det fra Anne Skovbro.

Del artikel

Andre læser også