MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Samler ind til Ukraine: Experimentarium inviterer til støtte-event med koncerter og show

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Kom med til støttearrangement for ukrainske flygtninge. Foto: PR, Experimentarium
Kom med til støttearrangement for ukrainske flygtninge. Foto: PR, Experimentarium

Massevis af ukrainere er på flugt fra deres hjemland og har brug for hjælp.

Derfor har Experimentarium stablet et stort støttearrangement på benene for at samle penge ind.

Onsdag 30. marts holder det populære science center i Hellerup nord for København ekstraordinært aftenåbent for at hjælpe ukrainere på flugt, og du og din familie er inviteret med til begivenheden.

I løbet af aftenen kan man opleve musikere som Annisette, Jesper Binzer og Høker optræde, lige som kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen og generalsekretær Anders Ladekarl fra Dansk Røde Kors holder taler.

Der vil være både sæbebobleshow og varmluftballonshow, som helt sikkert bliver et hit hos ungerne, og så kan aftenens gæster selvfølgelig udforske alle Experimentariums udstillinger.

Donerer indtægter til Røde Kors

Entré til støtte arrangementet koster 100 kroner per person, og entréindtægterne fra arrangementet går ubeskåret til Dansk Røde Kors’ humanitære nødhjælpsindsats for Ukraines flygtninge.

”På Experimentarium er vi dybt berørte af situationen i Ukraine og vi ønsker at hjælpe, så godt vi kan – såvel her i Danmark som i og omkring Ukraine, hvor behovet for nødhjælp stiger voldsomt,” siger Kim Gladstone Herlev, adm. direktør på Experimentarium.

Efter entréen er betalt, er der fri adgang til Experimentariums udstillinger.

De deltagende musikere spiller uden honorar ved arrangementet, og overskuddet fra salget af mad og drikke i Experimentariums spisehus SMASK går også til Dansk Røde Kors

Arrangementet begynder kl. 17.30 og varer til kl. 21

Programmet ser således ud:

17.30 – Experimentarium åbner
18.00 – Annisette m. guitarist spiller
18.15 – Taler ved Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen og generalsekretær Anders Ladekarl fra Dansk Røde Kors
18.30 – Billie and the Bell spiller
18.45 – Sæbebobleshow
19.30 – Sæbebobleshow
20.00 – Jesper Binzer spiller
20.15 – Høker spiller
20.30 – Varmluftballonen stiger op i forhallen
21.00 – Experimentarium lukker

Læs mere her

Hvad: Støttearrangement for ukrainske flygtninge
Hvor: Experimentarium, Tuborg Havnevej 7, Hellerup
Hvornår: Onsdag 30. marts 2022 kl. 17.30-21.00