Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Få afviklet din gæld

Af Annoncør

Har du gæld, du betaler af på hver måned? Du er ikke alene. Langt de fleste danskere står med en eller anden form for gæld. For nogle er det en gæld, der kan give søvnløse nætter, ondt i maven og bekymringer om fremtiden. At få afviklet din gæld kan være en uoverskuelig opgave, men der er måder at komme nærmere lyset for enden af gældstunnelen.

Her får du nogle tips, der kan hjælpe dig undervejs samt et par metoder, du kan benytte dig af, når du vil af med din gæld.

Få overblikket tilbage

Der er mange, der synes, deres gæld bliver uoverskuelig, fordi de mister overblikket over, hvor mange penge de skylder, og til hvem. Står du i en situation, hvor du skylder penge til flere kreditorer, bør du lave en liste eller et budget, hvor du holder regnskab med, hvor mange penge du skylder til hver af disse kreditorer, og hvad du betaler til hver måned. Det vil give dig et godt overblik, som du løbende nemt kan opdatere og holde regnskab med.

Hvis du stadig synes, det er uoverskueligt at føre regnskab med flere kreditorer på én gang, kan du overveje at samle dine lån. Mange danskere har sparet penge ved at samle deres lån og kreditter til ét samlet lån. Hos Express Bank sparer vores kunder fx i gennemsnit mellem 1.500-2.500 kr. i ydelse om måneden, når de lægger deres lån sammen i et Samlelån. Læs mere om et Samlelån hos Express Bank. Det er nemt at få overblikket tilbage med et Samlelån, fordi man kun skylder penge til én kreditor.

På med de kritiske øjne

Når du har fået overblik over din gæld – og muligvis lagt et budget – er det en god idé at kigge på dit forbrug med kritiske øjne. Det er sjældent, man ikke kan finde poster i sit forbrug, man egentlig godt kan undvære. Her kan det være udgifter som streamingtjenester, shopping, impulskøb, take away eller et fitness abonnement, du alligevel ikke får udnyttet.

Det er ofte i forbruget, du kan finde små poster, hvor du kan indhente nogle fornuftige beløb til at få betalt sin gæld hurtigere af.

Bliv hurtigt gældfri

Hvis du har besluttet dig for ikke at ansøge om et Samlelån, hvor du samler alle dine gældsposter til ét samlet lån, findes der nogle fornuftige muligheder for at få betalt din gæld af hurtigst muligt. Det er forskelligt fra person til person, hvilken model der er bedst. Fælles for dem er, at de arbejder hen imod at blive gældfri på den hurtigst mulige måde.

Her gennemgår vi de to mest brugte modeller, som du uden det store arbejde kan vælge at implementere – så længe du har lavet dit forarbejde, som er nævnt tidligere.

Sneboldmetoden

Denne metode bliver brugt til at komme af med de mindste lån først. Forestil dig en snebold, der ruller ned af en bakke og samler lånene op undervejs og bliver større og større – snebolden er dit månedlige afdrag på gælden.

Lav en liste med dine gældsposter, samlet gæld og dit månedlige afdrag. Sortér listen efter størrelsen på lånet, og så starter du oppefra. Her afdrager du mindst muligt af på de større lån og fokuserer på det mindste lån i toppen. Når det mindste lån er betalt ud, kan du strege det ud og tage afdraget fra dette lån og lægger oven i afdraget til det næstmindste lån og sådan fortsætter du, til du når de større og større lån, indtil al din gæld er indfriet.

Denne metode er ofte en god motivator, da dine gældsposter hurtigt bliver færre og færre.

Lavinemetoden

Her kan du bruge samme ark som forrige metode, men nu skal du sortere dine gældsposter efter den højeste rente øverst. Det er typisk lånet med den højeste rente, der bærer de største udgifter. Derfor kan det være en god idé at komme af med lånene med de højeste renter først, og så kommer de lån bagerst i køen, som har de laveste omkostninger.

Det er den type af gæld, du sidder med, der afgør, hvilken metode der er bedst for dig. Har du forbrugslån med en meget høj rente, kan det være fordelagtigt for dig at komme af med disse først. Har du gældsposter med en nogenlunde ens ÅOP (årlige omkostninger i procent), kan det være motiverende at bruge sneboldmetoden.

Uanset dine gældsposter er der dog en vigtig tommelfingerregel, du skal huske på: Den bedste metode for dig er den, du kan overholde.

Del artikel

Andre læser også