Inviterer til fællesmiddag: Spis hvad du kan – betal hvad du vil

En tredjedel af verdens befolkning føler sig i større eller mindre grad ensomme viser ny undersøgelse.
Det vil nonprofitorganisationen, Det Runde Bord, gerne lave om på.
Derfor inviterer de til fire fællesmiddage i Indre By med det helt simple koncept: Spis hvad du kan, og betal hvad du vil.
Til kamp mod ensomhed
Tag venner, familie, kollegaer eller andre bekendte i hånden og nyd et par timer i hinandens selskab med et måltid god mad.
Alle er velkomne – både store og små, gamle og unge.
Det Runde Bord ønsker at skabe et inkluderende rum med nye fællesskaber og venskaber, og hvor alle blot er mennesker, der deler spisebord for en aften.
De frivillige bag organisationen serverer et lækkert og enkelt måltid med fokus på smag og ernæring. Som udgangspunkt vegetarisk men måske med et animalsk alternativ.
Der bliver afholdt fire fællesspisninger i januar og februar, og de er alle med konceptet: Spis hvad du kan, og betal hvad du vil.
Til maden er der billige drikkevarer samt gratis the, kaffe og saftevand.
Læs mere om fællesspisningerne på Facebook lige her.
Hvad: Fællesmiddage
Hvor: Kulturhuset Indre By på Charlotte Ammundsens Plads 2, 1359 København K
Hvornår: Torsdag den 19. januar, 26. januar, 2. februar og 9. februar. Kl. 17-19 alle dage