Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Se Hella Joofs nye film: Biograf inviterer til strikke- og hækle-bio

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: Unsplash
Foto: Unsplash

Er du en af dem, der blev bidt af strikkefeberen under corona-nedlukningerne?

Eller har du bare altid været vild med at hækle, strikke og være kreativ?

Så vil du elske et arrangement, som Falkoner Biograf stabler på benene om lidt.

Biografen på Frederiksberg inviterer til noget så hyggeligt som strikke- og hæklebio 8. februar, hvor man i salen kan nørkle med sit seneste garnprojekt, mens man ser film.

Der er bobler til alle deltagere i arrangementet, og aftenen begynder med et kort foredrag af strikdesigner Laura Dalgaard, som er aktuel med bogen “En samling af strik”.

Alle får desuden en gratis strikkeopskrift fra Laura Dalgaard.

Ægte vinterhygge

Efter det korte foredrag ruller Hella Joofs nye film “Meter i sekundet” over lærredet, mens der strikkes og hækles i biografsæderne.

Arrangementet begynder klokken 18.30, og filmen begynder klokken 18.50.

Laura Dalgaard er uddannet strikdesigner fra Kunstakademiet og driver Laura Dalgaard Knit, hvor hun sælger små kollektioner af færdigstrikkede sweatre, opskrifter og knit kits.

Derudover samarbejder hun med kunstinstitutioner og modevirksomheder fra hele verden.

Billetter koster 140 kroner per stk og findes her.

Hvad: Strikke- og hæklebio
Hvor: Falkoner Biograf, Sylows Alle 15, Frederiksberg
Hvornår: 8. februar 2023

Del artikel

Andre læser også