Kom med: Fallulah spiller gratis koncert i gårdhave

Hun er lige nu aktuel med sit femte album, “Celeste”.
Snart kan du opleve Fallulah live, når hun spiller intimkoncert i en gårdhave i København.
Det er Amager Centret, der lægger gårdhave til koncerten, som finder sted senere på måneden.
Torsdag 25. maj kan du opleve Fallulah og komme helt tæt på musikken, når hun skaber et ganske særligt rum med sin unikke musik og tilstedeværelse.
Der er gratis adgang til koncerten, og du kan glæde dig til både nye sange og kendte hits, som præsenteres i alternative og intime versioner.
DJ, drinks og god mad
For at sætte den helt rigtige torsdagsstemning fyrer en DJ op for lækre toner, inden Fallulah går på scenen.
DJ’en indtager pulten klokken 18.00, og Fallulah kan opleves klokken 19.30.
Du kan slukke tørsten med en fadøl fra Amager Centrets bottleshop, People Like Us, og så kan der købes sodavand, drinks og mad hos de forskellige spisesteder i gårdhaven.
Koncerten med Fallulah er årets første i Amager Centrets gårdhave, men centret lover, at der vil blive annonceret flere gratis koncerter i løbet af året.
Læs mere her.
Hvad: Gratis koncert med Fallulah
Hvor: Amager Centrets gårdhave
Hvornår: Torsdag 25. maj kl. 19.30. DJ fra kl. 18.