Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Falske parkerings-SMS’er vælter ind: Vi modtog selv denne besked på redaktionen

462564480_583810100821669_2743542042148634842_n-1024x768
Parkeringsselskab advarer mod falske SMS'er: Foto: André Bentsen

Der gik ikke mange minutter fra Q Park advarede om en ny bølge af svindelbeskeder, til vi selv modtog en af dem på redaktionen.

Beskeden ser umiddelbart troværdig ud og advarer om angiveligt ubetalte parkeringsgebyrer.

Samtidig forsøger den at presse modtageren til at klikke på et link ved at skrive, at forsinket behandling kan føre til flere bøder.

Men det er svindel.

Q Park oplyser, at virksomheden fortsat oplever en massiv bølge af falske SMS’er, hvor svindlere udgiver sig for at være parkeringsselskabet i et forsøg på at lokke betalings- og kortoplysninger ud af danskerne.

Ser mere og mere ægte ud

Ifølge Q Park bliver svindlerne hele tiden bedre til at efterligne både virksomhedens sprog og design.

Nogle oplever endda, at de falske beskeder dukker op i den samme SMS-tråd som tidligere, ægte beskeder fra Q Park, hvilket gør dem endnu sværere at gennemskue.

“Vi modtager dagligt utallige opkald om de falske SMS’er, og modtagerne sender os jævnligt nye eksempler på både falske SMS’er og hjemmesider,” siger administrerende direktør Alex Pedersen i en pressemeddelelse.

Én detalje afslører svindlen

Den vigtigste ting at holde øje med er linket.

Q Park understreger, at virksomhedens hjemmesider altid begynder med www.q-park.dk. De falske beskeder leder derimod videre til hjemmesider med mærkelige internetadresser, som kun ligner den rigtige.

Samtidig slår virksomheden fast, at den aldrig sender SMS’er med betalingslinks.

Hvis du modtager en besked som den, vi fik på redaktionen, anbefaler Q Park, at du sletter den med det samme og undlader at klikke på linket.

Har du allerede indtastet dine kortoplysninger, bør du straks kontakte din bank for at få kortet spærret. Q Park opfordrer desuden til, at svindelforsøget anmeldes til politiet.

Hvad: En ny bølge af falske SMS’er udgiver sig for at komme fra Q Park.

Formålet: At lokke modtagere til at klikke på et falsk betalingslink og afgive kortoplysninger.

Q Parks vigtigste advarsel: Virksomheden sender aldrig SMS’er med links til betaling.

Hvis du modtager beskeden: Klik ikke på linket, slet SMS’en, anmeld svindelforsøget til politiet, og kontakt din bank, hvis du har indtastet dine kortoplysninger.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.