Fan af traditionelle danske retter: Michelinrestauranten Kokkeriet genopfinder dem i gourmetudgaver  

Skrevet af: Rasmus Kramer Schou
Restaurant Kokkeriet PR Foto
Restaurant Kokkeriet PR Foto

Frikadeller, flæskesteg og grønlangkål.

Engang var det danske køkken kendt som et lidt groft køkken, men med masser af smag.

Og engang betød gourmetmad – finere fransk mad.

Den præmis har Restaurant Kokkeriet fået vendt fuldkommen på hovedet.

De har nemlig taget ejerskab på danske retter – og genopfinder dem i moderne gourmetversioner.

Den øvelse er de så eminente til, at den franske madbibel over dem alle, Michelinguiden, har givet dem en stensikker stjerne over 10 år i træk.

Èt like på MigOgKbh’s Facebook og du er altid opdateret om Kbh.

Morten Krogholm køkkenchef Kokkeriet PR Foto

Køkkenchefens barndomsminder
I samtlige retter på Kokkeriets menukort er der en bid af dansk gastronomi, som køkkenchefen Morten Krogholm har genfortolket, brudt op og sat sammen igen på ny.

Hans stil i køkkenet er er baseret på fire elementer: natur – enkelhed – velsmag – danskhed.

“Danskhed i min gastronomiske fortolkning er, når jeg kan lave noget, som mine gæster ikke genkender, men som pludselig kan tage én tilbage til barndomsminder og -oplevelser blot ved en særlig/genkendelig duft eller ret,” forklarer han.

Læs også: Overblik: Her er alle Michelinstjernerne i København 2020

Restaurant Kokkeriet PR Foto

Afslappet luksus – for alle
Kokkeriet er elegant og smagfuldt indrettet.

Strøget dug på bordene, nøje udvalgte blomsterdekorationer og en klassisk uniformeret tjenerstab under ledelse af ejer og vært, Sammy Shafi.

Men på trods af fuld gastro-gas fra Morten og hans dedikerede hold i køkkenet, og en Michelinstjerne i inderlommen, er der absolut intet stift og formelt ved Kokkeriet.

Her er ingen dresscode, og alle gæster opfordres til at sænke skuldrene og bare nyde deres aften.

Til gengæld er alle velkomne og her er noget for alle.

Læs også: Her skal stjernerne bo: Københavns nye luksushotel har en suite til 55.000 pr. nat

Restaurant Kokkeriet PR Foto

Dansk mad – i gourmetudgave
Man kan både springe ud i den store menu med 17 serveringer (5 snacks, 1 Amuse Bouche og 12 retter til 1200,-), den mindre menu eller måske bare et par enkelte retter.

Der er selvfølgelig også særlige menuer for både vegetarer, veganere og pescetarer.

Kokkeriet er mange ting – moderne og gammeldags, nytænkende og traditionelt, dekadent og minimalistisk, højtideligt såvel som helt nede på jorden.

Men først og fremmest er Kokkeriet det danske køkken, i gourmetudgave.

Læs også: Arkitekturbibel med ny liste: 10 Kbh-projekter blandt verdens bedste

Hvad: Restaurant Kokkeriet
Hvor: Kronprinsessegade 64
Hvordan: Læs mere lige her

Èt like på MigOgKbh’s Facebook og du er altid opdateret om Kbh.