Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Farvel til et stykke historie: Legendarisk Frederiksberg-café skal rives ned efter 2020

Af Redaktionen
Foto: Kellerdirk.dk
Foto: Kellerdirk.dk

For mange københavnere har Kellerdirk en stor plads i hjertet.

Mange har oplevet gode og glade dage i nattelivet. Måske mødt kærester og koner der.

Andre har bare hygget sig med mad og hyggelig atmosfære igennem årene siden 1982.

Det har været stedet, hvor teatergæster har frekventeret både før og efter forestiller på Aveny T. Men Kellerdirk er snart fortid.

Det skriver Berlingske onsdag. 

Kellerdirk kører dog fortsat frem til minimum 2020, og man kan således sagtens nå at sige ordentligt farvel til stedet.

“Kellerdirk fortsætter business as usual, minimum ind i år 2020, med restaurant, natklub, events og julefrokoster,” fortæller General Manager, Robin Ungermann.

Vil være kraftcenter for unge

Caféen skal rives ned for at gøre plads til en ny tilbygning, som skal føre Aveny T ind i en ny tidsalder og sikre at man bliver et slags kraftcenter for de unge.

Man har længe ønsket at få udført planen, men det er først nu, at der er hentet kapital ind til at igangsætte projektet.

A.P. Møller Fonden og Frederiksberg Kommune støtter projektet med samlet 25 mio. kr., og dermed skal nedrivningen snart i gang.

Slår dørene op i 2021

I november 2021 håber man på at slå dørene op til et nyt kulturhus, der skal summe af liv og give masser af synergi til teateret.

Afløseren for Kellerdirk i tilbygningen kommer til at hedde “Væksthuset”, der også vil omfatte café, prøvesale og andre kreative ting.

“De fleste kan se, at den bygning, hvor Kellerdirk holder til i dag, er ved at være træt.

Jeg ved, at det nye kommer til at give noget godt tilbage til byen.

Men vi er selvfølgelig meget opmærksomme på at lytte til og inddrage naboerne,” siger Frederiksbergs nyvalgte borgmester Simon Aggesen til Berlingske.

Del artikel

Andre læser også