Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Farverig nyhed i Torvehallerne: Populære The Organic Boho flytter ind

Af Rasmus Kramer Schou
The Organic Boho Torvehallerne PR Foto
The Organic Boho Torvehallerne PR Foto

Boho er en forkortelse for boheme – en fri type med en afslappet livsstil, som ikke er bundet af samfundets normer og regler.

Torvehallerne har også lige fået deres helt egen økologisk boheme. The Organic Boho er nemlig rykket ind med deres populære koncept i Hal 2.

The Organic Boho blev egentlig opfundet på chillede Ibiza af de to danske søstre Maria og Karina Bruun.

Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

The Organic Boho Torvehallerne PR Foto

Insta-darling

Siden blev konceptet importeret med stor succes og har gået sin sejrsgang på Instagram med masser af farver og smukke mønstre.

“Det kører rigtig godt for os i Prinsessegade på Christianshavn,” fortæller Karina Nayja Bruun, CEO & Founder.

“Men vi vil også gerne lave vores helt egne produkter og ser på muligheden for detailhandel.

Her er Torvehallerne det bedste udstillingsvindue med 5,5 millioner besøgende om året. Her får vi en rigtig god fornemmelse af, hvad der giver mening.”

Læs også: Bæredygtigt og lækkert koncept: Rooty forkæler med velsmagende salater

The Organic Boho Torvehallerne PR Foto

Blå spirulina

Menuen er en Torvehals-tilpasset udgave af den, The Organic Boho har udviklet på Christianshavn.

“Vi har faktisk ikke rigtig ændret vores menu i tre år, for den fungerer bare godt, og vores kunder er meget ‘nej, nej, nej, det må I ikke.”

Det betyder, der er masser af falafel-wrap, rainbow ice-latte og ikke mindst signaturmærket – blå spirulina- og pink pitayapulver og alle deres farvestrålende smoothies.

“Den her livsstil bliver mere og mere mainstream, og det kan vi klart mærke. Før skulle vi forklare, hvad vegansk overhovedet var. Det skal vi ikke mere.

Det stiller så også nogle hårdere krav til os, hvilket jo bare er fedt. Det fleste vil gerne vise, at de tænker sig om og på miljøet. Og det kan man gøre hos os.”

Læs også: Nørrebro har fået 100 procent vegansk pizzeria

Hvad: The Organic Boho
Hvor: Torvehallerne Hal 2
Hvornår: Åbnede torsdag
Hvordan: Læs mere her

Læs også: Nyt på Østerbro: Håndboldspiller og veganer-stjerne åbner street food joint

Del artikel

Andre læser også