Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Filmfestival er tilbage: Kom med på ekstreme eventyr i københavnsk biograf

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: PR, Nordic Adventure Film Festival
Foto: PR, Nordic Adventure Film Festival

Outdoorliv, eventyr og vovehalse er temaerne, når Nordic Adventure Film Festival igen rykker ind i Cinematekets biografsale og lader stribevis af film rulle over lærrederne.

Filmfestivalen har mere end 20 år på bagen og er gået fra at være en niche-begivenhed kun for eventyrlystne, unge mænd til at tiltrække nysgerrige folk i alle aldre og med vidt forskellige baggrunde og interesser.

Det kan ses på programmet, som i år består af 25 danske og udenlandske film, der favner alt fra klatring og bjergbestigning til surfing, sejlsport, skisport og sakteboarding.

Vilde vovehalse

Nordic Adventure Film Festival begynder fredag 25. november og varer til og med søndag 27. november, og allerede i årets åbningsfilm kan du komme med på et ekstremt eventyr i verdens vilde natur.

Der er nordisk premiere på filmen “The long walk”, som tager publikum med på en magisk vandretur gennem Namibia.

Her begiver buskmændene Cwi og Kamaché sig sammen med den 27-årige tidligere norske supermodel Aleksandra Orbeck-Nilssen ud for at krydse det smukke, men også fjendtlige, ørkenland under den brændende sol.

Får du ikke nok af vovede ekspeditioner på festivalens første dag, kan du sætte dig til rette i biografsædet igen, når filmen “Alaska Patagonia, The Great Traverse” tager dig med på eventyr i selskab med eventyrerne Sophie og Jérémy.

På 2,5 år udforsker de 28.743 km på cykel, når de undersøger den kontinentale skillelinje fra det amerikanske kontinent i Alaska til Patagonien med Brooks, Alaska, Rocky Mountains, Sierra Madre og de formidable Andesbjerge som bagtæppe.

Du kan også se skifilmen “Ô’Parazid”, hvor en gruppe erfarne alpine skiløbere efter 45 år beslutter sig for at vende tilbage i deres forfædres fodspor.

Programmet er sat sammen af både korte og længere film, og nogle af visningerne byder på flere film på en aften.

Du kan dykke ned i programmet og finde billet her.

Hvad: Nordic Adventure Film Festival
Hvor: Cinemateket, Gothersgade 55, København K
Hvornår: 25.-27. november 2022

Del artikel

Andre læser også