Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Ugens tip: Farvestrålende favoritbutik er fuld af mumitrolde og designdimser

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: Maduro, PR
Foto: Maduro, PR

Som du måske ved, markeres begyndelsen på en ny uge her på MigogKbh med et godt tip fra redaktionen, og denne mandag er selvfølgelig ingen undtagelse.

Ugens tip tager dig i dag med til Indre By, hvor en af vores favoritbutikker ligger.

Du har sandsynligvis spottet Maduro i farten, når du er drønet forbi på cykel eller med bus 5A, for den lille butik fanger ofte blikket med sine farverige udstillinger i vinduet og varer på fortovet.

Men har du nogensinde stukket hovedet indenfor og kigget dig omkring i forretningen?

Hvis ikke, er der god grund til at gøre det, for Maduro er et herligt univers fuld af finurlige dimser.

For voksne, børn og barnlige sjæle

Folkene bag Maduro kalder selv forretningen for en interiørshop, men spørger du os, er den faktisk mere end det, for hylderne rummer ikke bare smukke krukker, hummerformede dørmåtter, lavalamper og farvestrålende opbevaringskasser.

Her er også delikatesser, popart-puslespil, smykker og nøgleringe med bryst- og penismotiv samt meget, meget mere.

Foto: Maduro, PR

Butikken, der ligger tæt på Torvehallerne og Søerne, er derfor et oplagt sted at finde en sjov eller pæn gave – lige meget om det er svigermor, kæresten eller din bedste ven, der har fødselsdag.

Og der er endda også masser af ting, som ungerne og andre barnlige sjæle vil elske.

Har man en forkærlighed for mumitrolde, er det svært at forlade Maduro uden at være blevet et par sjove sager rigere.

Man kan blandt andet købe en Lille My-lampe eller strømper med de finske darlings.

Sæt farve på væggene

Den ene ende af forretningen er med legetøj og indretningsdetaljer dedikeret til børn, men det er bestemt ikke hæslige, neonfarvede plastikting, man finder her.

Varerne er omhyggeligt udvalgt, og der er således tale om produkter af høj kvalitet til både de mindste og deres ældre venner eller søskende.

Foto: Maduro, PR

Noget af det, de er allerbedst til hos Maduro, er at finde smuk kunst og sjove plakater, som man kan pynte sine vægge med, så hvis du mangler noget at hænge over sofaen, er det bare om at komme af sted.

Motiverne spænder bredt – lige fra japanske illustrationer til velkendte motiver fra København tilsat skarpe farver, så der er noget til et hvert københavnerhjem.

Maduro lå tidligere i Nansensgade, men i dag har butikken adresse på Frederiksborggade 39.

Du kan læse mere om Maduro og udforske varerne her, men vi kan klart anbefale, at du går på opdagelse i den fysiske butik, da det er meget sjovere end at shoppe online.

Hvad: Maduro
Hvor: Frederiksborggade 39, København K

Del artikel

Andre læser også