Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Fed torsdagsbar: Det Kongelige holder gratis talks med Meyer og Holten

Af Rasmus Kramer Schou
Ofelia i det smukke Skuespilhuset lægger lokaler til Samtalebidder PR Foto
Ofelia i det smukke Skuespilhuset lægger lokaler til Samtalebidder PR Foto

Torsdag er der premiere på Samtalebidder i Skuespilhuset.

Og hvad er så det?

Det er ganske enkelt et format, der læner sig op ad en torsdagsbar, men alligevel er meget mere end det.

Det er muligheden for at mødes til et glas vin, når arbejdsdagen er omme – og blive klogere.

Læs også: Helt genial kombi: Kom med til øl-yoga

Lyt til Holten eller Meyer

Her fylder det spontane, uformelle og nære Skuespilhusets foyer, når Claus Meyer og/eller teaterchef Kasper Holten taler om et udvalgt emne – ofte i krydsfeltet mellem teaterkunst og madkunst.

Mellem strømninger på scenen og på tallerkenen.

Det er gratis at deltage i samtalen fra kl. 16.45, og man kan varme op i baren allerede fra kl. 16.00.

Læs også: Sov ganske gratis på et flydende shelter i havnen

Mentalt mæt og mad i maven

Når ordene forstummer fra scenen og man er mentalt mæt, er det tid til at få noget i maven. Hvis man har lyst, fortsætter snakken til middag ved langborde.

Der bliver afholdt Samtalebidder i september, oktober og november – se hvornår du kan møde Meyer eller Holten samt dagens menu nedenunder.

Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.

Alle samtalebidder er bygget op efter dette program:

16.00: Baren åbner

16.45: Claus Meyer og/eller Kasper Holten – Gratis

17.00: Samtale med publikum

17.30: Langbordsmiddag – 150 kr. pr. person

Billetter til langbordsmiddagen købes på forhånd her.

Læs også: Guide: Her får du det bedste smørrebrød i København

Datoer:

26. september: Samtalebidder med Kasper Holten om Antikkens tiltrækningskraft

Menu: Kylling Danoise – helstegt Løgismosekylling med skilt sauce, sprødt kyllingeskind, kartofler, stegte svampe, agurkesalat, mormorsalat, dampede broccoliskud og tyttebærkompot med roser.

31. oktober: Samtalebidder med Kasper Holten og Claus Meyer om kulturens forandringskraft

Menu: Blomkål blomkål blomkål! Grillet, bagt, stegt, friteret, syltet, pureret, som salat, i falafler og dahl. Hertil brunet nøddesmør, tahindressing, goma, raita, záatar, granatæbler og meget mere.

21. november: Samtalebidder med Kasper Holten og Claus Meyer om sprængkraften mellem det folkelige og det forfinede

Menu: Ølbraiserede svinekæber med stegte svampe, kartoffelmos og bagte rodfrugter med persille og hvidløg. Hertil stegte rosenkål, marinerede ribs, rodfrugtechips og sprød urtesalat.

 Hvad: Samtalebidder
Hvor: Skuespilhuset, Café og restaurant Ofelia
Hvornår: September, oktober og november
Hvor meget: Gratis foredrag – middag 150,-
Hvordan: Læs mere her og book billet til langbordsmiddag

Del artikel

Andre læser også