Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

København i weekenden: Cocktails, Twin Peaks og trendy lagersalg

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Toldboden. Foto: PR
Toldboden. Foto: PR

Cocktails og latterkramper

Man ved aldrig, hvad der kan ske hos Improv Comedy Copenhagen. På comedy-scenen på adressen Frederiksholms Kanal 2 er alt nemlig improviseret, og komikerne bliver gang på gang kastet ud i alverdens udfordringer.

Fredag aften kan du slubre cocktails og samtidig være med til at forme forestillingen, der foregår på scenen, for komikerne tager løbende imod input fra publikum.

Billetter koster 150 kr. i forsalg her og 175 kr. i døren, og der følger en cocktail med i prisen.

Hvad: Friday Fun
Hvor: Improv Comedy Copenhagen, Frederiksholms Kanal 2, København K
Hvornår: Fredag den 11. januar kl. 20. Dørene åbner kl. 19.15.
Hvor meget: 150 kr. i forsalg og 175 kr. i døren.


 

Københavnsk hipster-mærke sælger ud af lageret

Trænger garderoben til at blive piftet op, men har bankkontoen det hårdt ovenpå julens gaveræs?

Så er det måske Møntergade i Indre By, du skal lægge vejen forbi. Her holder det københavnske hipster-mærke Han Kjøbenhavn lagersalg og sælger ud af tidligere kollektioner hele weekenden.

Du kan spare op til 80 procent og betale med både MobilePay og kontanter.

Hvad: Han Kjøbenhavn-lagersalg
Hvor: Møntergade 3, København K
Hvornår: 11.-13. januar. Fredag kl. 11-19, lørdag kl. 11-18 og søndag kl. 12-17.


Toldboden PR Foto

Fredagsbar med udsigt

Efter en kort pause er en af Københavns festligste fredagsbarer tilbage. Toldboden fyrer endnu en gang op for musikken og byder velkommen i de lækre lokaler med udsigt over havnen.

Der er drinks, bobler, vin og øl i spandevis fra kl. 16, og når sulten melder sig, kan man gå om bord i fish ’n’ chips eller andre gode sager, som Toldbodens kokke kreerer.

Hvad: Fredagsbar
Hvor: Toldboden, Nordre Toldbod 24, København K
Hvornår: Fredag den 11. januar fra kl. 16


Twin Peaks PR Foto

Temadag for ”Twin Peaks”-fans

Er du en af de ”Twin Peaks”-fans, der jublede, da ”The Return” blev lanceret? Så vil du højst sandsynligt også juble, når du hører, hvad der sker i Cinemateket lørdag den 12. januar.

Webcasten ”Vi Elsker Serier” rykker ind i filmhuset og viser del 1, 2 og 8 af ”Twin Peaks: The Return”, og det er selvfølgelig værterne Kim Sørensen og Andreas Halskov, der står for introduktionen.

I bedste ”Twin Peaks”-stil er der tærte og ”damn good coffee” i pausen, og der sluttes af med quiz i biografsalen, hvor både øvede og uøvede fans kan deltage.

Læs mere og køb billet her.

Hvad: ”Twin Peaks”-temadag
Hvor: Cinemateket, Gothersgade 55, København K
Hvornår: Lørdag den 12. januar kl. 13.45
Hvor meget: 150 kr.


Tap1 PR Foto

Lopperne er løs på Amager

4.500 kvadratmeter på Amager fyldes i denne weekend med alt, hvad et loppe-shopper-hjerte kan begære. Det er spillestedet og event-hallen Tap1, der danner rammen om det gigantiske marked, og du kan finde alt fra møbler og antikviteter til legetøj, bøger og beklædning.

Når man trænger til en pause fra lopperne, kan man tage et hvil i cafeen, hvor der serveres bl.a. surdejsboller og suppe.

Læs mere på Facebook.

Hvad: Loppemarked
Hvor: Tap1, Raffinaderivej 10, København S
Hvornår: 12. og 13. januar kl. 10-16
Hvor meget: Entré 40 kr.

Del artikel

Andre læser også