Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Fejres af 80.000 hvert år: Kæmpe juleoptog på Amager er aflyst

Af Michael Qureshi
Juleoptog på Amagerbrogade. Foto: PR
Juleoptog på Amagerbrogade. Foto: PR

I mere end 40 år har det været en fast tradition, som har samlet det meste af Amager og mange andre fra hele Hovedstaden.

Ikke overraskende – men alligevel trist – så er årets store juleoptog på Amager nu officielt aflyst. Det meddeler Foreningen Amager Butikkerne i et skriv.

“Juleoptoget på Amagerbrogade er overhovedet ikke noget, man bare lige aflyser. Det er en tradition, som har kendetegnet julen på Amager i mere end 40 år.

Det er den begivenhed, som vi i AmagerButikkerne glæder os allermest til i løbet af året og lægger utrolig megen tid og kræfter i.

Derfor ved vi også, at denne beslutning kommer til at skuffe mange af jer, og det er en skuffelse, vi fuldstændig deler,” lyder det i et brev sendt rundt til butikker og borgere på Amager.

Vil ikke være superspreder-event

Man ønsker især ikke, at begivenheden kunne blive en superspreder-begivenhed, og ressourcerne er ikke til at sikre ansvarlige forhold.

“Hvert år er over 80.000 børn, unge og voksne – enten stående på fortovet eller gående i optoget – med til at gøre julen uforglemmelig på Amager. Det er rigtig mange mennesker, og vi skal selvfølgelig sørge for, at juleoptoget ikke bliver et superspreder-event.

Vi tager, ligesom resten af Danmark, del i det fælles ansvar for at begrænse smittespredningen, og her må vi erkende, at vi simpelthen ikke har mandskab eller ressourcer til at afholde juleoptoget på forsvarlig vis under de gældende forhold og restriktioner.

Samtidig tror vi ikke, at situationen når at ændre sig så radikalt, at der bliver lempet tilstrækkeligt på restriktionerne. Derfor ser vi nu ikke anden udvej end at aflyse.”

Vil stadig være julestemning

Men julen på Amager kan man altså ikke helt aflyse, Corona eller ej.

“Derfor vil vi selvfølgelig stadig sørge for, at der bliver hængt julelys op og vores juleskrabelodder vil også være at finde i butikkerne.

Selvom vi skal holde jul med afstand, vil vi i AmagerButikkerne gøre vores for, at vi stadig holder den sammen.”

Del artikel

Andre læser også