MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Mad og cocktails under samme tag: Her er 10 festlige restauranter i København

Af Mathilde Mågård Hansen
Llama. Foto PR, Facebook
Llama. Foto PR, Facebook

Skal du invitere til fest? Og vil du gerne slippe for at holde fejringen derhjemme?

Så findes der heldigvis flere festlige restauranter i København med lækker mad, gode drinks, festlig stemning og måske endda DJ og dansegulv senere på aften.

Vi guider til 10 af vores favoritter her.

Foto Søpavillonen Facebook

Restaurant Babylon

Lige ved Søerne ligger Søpavillonen med den tilhørende Restaurant Babylon.

Babylon har flotte restaurantanmeldelser bag sig, og det er bestemt velfortjent.

Til maden kan du både bestille masser af god vin eller cocktails.

Når aftentimerne trænger sig på, kan du forsætte festen hos deres natklub under samme tag. Bemærk at aldersgrænsen er 23+.

Book bord her.

Hvad: Restaurant Babylon
Hvor:
Gyldenløvesgade 24, 1369 København V

Foto Pluto Facebook

Pluto

Der er altid gang i Pluto.

Liv og glade bistrodage møder en på det store hjørne af Borgergade, og det kan ikke herske nogen tvivl om, at det er maden, der gør folk så glade i låget herinde.

10 serveringer koster latterlige 495 kr., hvilket må siges at være et fund til prisen.

Køkkenet har kun et fokus, og det er god smag. Alle retter er sat i femte smagsgear, og er man ikke til at rulle ud efter den helt store menu, kan man også sagtens gå a la carte.

Eneste problem må være, at hele kortet frister – ligesom der for øvrigt gør hos Plutos geniale tvilling – Restaurant Gorilla i Kødbyen.

Book bord Pluto her.

Hvad: Pluto
Hvor: Borgergade 16, 1300 København K

Yellow. Foto PR, Instagram

Yellow

Nørrebro er et festligt sted at hænge ud, og det samme gør sig også gældende for Yellow på Kapelvej.

Her består menuen af en masse småretter, og prisen ligger mellem 40-150 kr. Det anbefales at tage 2-3 stykker pr. person.

Til at skylle ned med er der både cocktails og vin, så det kan ikke gå helt galt.

Søger du festlig stemning, gode drinks og masser af liv og glade dage – så er Yellow lige et sted for dig.

Fredag og lørdag kigger der ofte en DJ forbi.

Book bord her.

Hvad: Yellow
Hvor:
Kapelvej 1, 2200 København N

Cantina. Foto PR, Instagram

Cantina

I Borgergade ligger der et sted, hvor der altid er mange mennesker.

Det er (selvfølgelig) Cantina, der fungerer både som restaurant og bar – med super lækker mad.

Her kan du gøre det let for dig og dine gæster og bestille en sharingmenu til 395 kr., hvor der er lidt for enhver smag.

Læs mere om Cantina og bestil bord her.

Hvad: Cantina
Hvor:
Borgergade 2, 1300 København K

Seaside Toldboden. Foto PR

Seaside Toldboden

Seaside Toldboden – Københavns gastronomiske destination – inviterer til et dinnerclub-koncept, der henvender sig primært til dem, der er fyldt 30 år.

Og som savner et sted at spise en dejlig middag, danse, feste og nyde cocktails til langt ud på natten.

Maden bestilles fra 7 forskellige køkkener, og Seasides DJs sørger for god stemning.

Seaside Dinnerclub er for alle dem, der gerne vil spise først og drikke cocktails bagefter, men også gerne vil ud på dansegulvet.

Se menukortet og bestil bord her.

Hvad: Seaside Toldboden
Hvor:
Nordre Toldbode 18-24, 1259 København K

Restaurant Gorilla Foto Facebook

Gorilla

Kødbyen er aldrig et kedeligt sted – og slet ikke hvis du stikker hovedet ind hos Gorilla.

Her er altid mange mennesker, og i weekenden får den gode stemning lige et ekstra nyd op ad.

Cocktailbaren kører på højtryk, men du skal selvfølgelig også have lidt at spise.

Gå a la carte eller prøv deres 10-retters delemenu til 450 kr. per person.

Se hele menuen og book bord her.

Hvad: Gorilla
Hvor:
Flæsketorvet 63, 1711 København V

Foto Llama Restaurant & Bar

Llama             

Cofocos latinamerikanske og mexicanske restaurant i Lille Kongensgade, Llama, er en storfavorit, når det handler om fest og mad under samme tag.

Her er ofte godt pakket i weekenden, men kombien af ceviche, anticuchos, tacos og flammegrillet kød i asado-stil samt et velassorteret sortiment af latinamerikansk spiritus som pisco, mezcal, tequila er da også helt genialt.

Llama kører en fast menu, der serveres family style til 450 kr. per person.

Fredag og lørdag spicer de det hele op med DJ og dansegulv.

Book bord her.

Hvad: Llama
Hvor: Lille Kongensgade 14, 1074 København K

Safari. Foto Mathilde Mågård Hansen

Safari

Safari ligger i hjertet af Nørrebro, og her får du altså noget for pengene.

De kører, udover a la carte, en menu med 8 serveringer, der serveres family style ved bordet til den nette sum af 385 kr. per person.

De har et par enkelte drinks, men det kan også anbefales at gå ombord i deres store vinkort.

Læs mere og book bord her.

Hvad: Safari
Hvor: Baggesensgade 9, 2200 København N

Delphine. Foto Delphine Instagram

Delphine

Hvis der er nogen, som forstår at afholde en god fest – så er det altså det græske folk.

Vil du gerne spare flyveturen, så book i stedet bord hos Cofocos græske restaurant, Delphine på Vesterbrogade.

Det er en kæmpe restaurant, så her er god plads til at invitere alle vennerne med.

Gå ombord i deres a la carte-kort eller prøv en 9-retters family style sharing menu til 450 kr. per person.

Book her.

Hvad: Delphine
Hvor: Vesterbrogade 40, 1620 København V

Foto PS Bar & Grill Facebook

PS Bar & Grill

Hos PS Bar & Grill er stemningen altid helt i top.

Drinksene er gode (og serveres gerne i kander), maden er lækker og meget delevenlig – så du skal egentlig bare medbringe dine bedste venner.

Menuen består af spansk- og italienskinspirerede tapasretter, så bestil endelig lidt at spise undervejs

Du finder PS Bar & Grill på Pilestræde i Indre By, men de har også en lidt mere rolig afdeling på Østerbro.

Hvad: PS Bar & Grill
Hvor: Pilestræde 12A, 1112 København K

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien