Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Find ro med en oase på lejlighedens altan

Af Annoncør

Bor du i storbyen, er det nemt at blive overvældet af menneskemængder, trafikkaos og larm. Men det kan være rart at have et sted derhjemme, hvor du kan slappe lidt af, få afstand fra det hele og bare nyde livet – og det kan du på din altan, hvis du indretter den rigtigt.

Med nogle få tips kan du skabe en skøn oase i forlængelse af din lejlighed, hvor du kan få noget frisk luft og koble af med en spændende bog eller et glas vin med gode venner. Læs med nedenunder, hvor vi guider dig til en skøn altan med alt det, du har brug for.

Skab læ og skygge med en markise

En altan kan ofte føles lidt for åben og offentlig – især når man bor så tæt som i storbyen – og det danske vejr kan også sætte en stopper for mange hyggelige timer derude. Det kan alt sammen løses med en markise, som giver dig læ for nysgerrige øjne, vind og let regn samt skygger for solen på de stegende sommerdage.

Markiseeksperten.dk står bag Benchmark-markisen, som er kendetegnet ved høj kvalitet, smarte funktioner og vigtigst af alt: en god pris. Den findes i forskellige størrelser og farver på både dug og kassette, så du kan få en, der passer perfekt til din altan, lige meget hvordan du indretter den, eller hvilken farve din bygning har.

Gør plads til hygge med gode møbler

Når du har styr på, at det er muligt at sidde derude for vind og vejr, er det tid til at finde de helt rigtige møbler til altanen. Dine muligheder afhænger af, hvor stor en altan du har: Er den stor, kan du gøre lige, som du har lyst til med bløde loungemøbler eller et bord med plads til gæster, men hvis du har en lille altan, må du være kreativ med pladsen.

Vælg for eksempel et bord, der hænger på rækværket, og et par stole – eventuelt af støbejern, så de står fast i alt slags vejr. Så er der en god plads til morgenkaffen eller til dagens sidste solstråler efter arbejde.

Afhængigt af pladsen kan du vælge loungemøbler i moduler, som du kan flytte rundt på. Det er en god idé til både små og store altaner, idet du kan skabe forskellige rum, alt efter om det kun er dig, der skal ligge en times tid i solen, eller om du har gæster, der alle skal kunne sidde der.

Lys op med bløde og farvestrålende tekstiler

En altan kan godt blive kedelig at se på, selvom du køber fine møbler til den. En nem måde at lyse den op på og skabe lidt liv er ved at fylde den med lækre tekstiler i flotte farver. Vælg bløde tæpper, der kan slænges hen over altanstolene eller loungemøblerne, og fine puder, som du kan putte dig op af. Det giver også et blødt udtryk, så der med det samme skabes mere hygge.

Giv et pift med grønne planter i skønne krukker

Sidste punkt på dagsordenen er alt det grønne: ingen altan uden masser af planter! Den klassiske tilgang er selvfølgelig altankasser med stedmoderblomster, jordbærplanter og krydderurter – men du kan også sagtens bruge krukker i forskellige størrelser, materialer og farver fyldt med grønne planter.

Lav et plantemekka med frodige planter i flotte krukker – du kan eventuelt gå efter blivende planter, så du bare skal dække dem til i den kolde vinterperiode eller sætte dem i kælderen, til frosten er væk. Så er de klar til at blive flotte igen, når varmen kommer.

Del artikel

Andre læser også