MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Tag en ven med gratis: Mere end 100 udvalgte designere inviterer til stort julemarked

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto PR, Instagram
Foto PR, Instagram

Det populære designmarked FindersKeepers er kendt for at forbinde elskere af kreativt kunsthåndværk med inspirerende skabere og designere – oftest i Øksnehallen på Vesterbro.

Nu vender de atter tilbage med en storstilet juleudgave.

Denne gang hos Art Maze på Østerbro, hvor de i weekenden d. 7. og 8. december har inviteret mere end 100 nøje udvalgte designere, kunstnere og kreative iværksættere til at sælge ud af deres værker.

Du kan derfor glæde dig til alt det bedste design inden for blandt andet keramik, møbler, kunst, tøj, smykker, accessories og meget mere. 

En oplagt mulighed for at shoppe en masse unikke julegaver til både dig selv, familien eller vennerne.

Foto PR, Facebook

Gratis goodiebags

Julemarkedet åbner både lørdag og søndag kl. 11, og der er god grund til at komme tidligt.

Der vil nemlig være gratis goodiebags til de første 100 gæster begge dage.

Derudover har FindersKeepers i år lavet en ekstra lille julegaver i form af, at du kan tage en gratis ven med ind på din entrébillet.

Uanset om du køber den i forsalg eller i døren.

En entrébillet koster 50 kr. for en enkelt dag eller 70 kr. for hele weekenden. Børn under 12 år kommer gratis ind.

Køb dine billetter på forhånd her, hvor du også kan læse mere om markedet og udvalgte udstillere.

Hvad: FindersKeepers julemarked
Hvor: Art Maze, Bryggervangen 7, 2100 København Ø
Hvornår: Lørdag d. 7. og søndag d. 8. december 2024. Begge dage fra kl. 11–17

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien