Fire dage med litteratur og events: Festival på Louisiana for bogorme og læseheste

Skrevet af: Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: PR
Foto: PR

Kalder alle bogorme og læseheste!

For 10. gang inviterer Louisiana til litteraturfestival med både kendte og ukendte forfattere på programmet.

Det sker fra torsdag 22. august til og med søndag 25. august på museet i Humlebæk, hvor du både finder scener indendørs og udendørs i de grønne omgivelser.

Louisiana Literature, som festivalen hedder, byder på litteratur præsenteret på flere forskellige måder – lige fra oplæsninger, interview og samtaler til performances og musikalske fortolkninger.

Læs også: Grønt lys til gigantisk projekt: Nyt kæmpe museum skal bygges i København

Internationale stjerner

Museet har inviteret såvel danske som udenlandske forfattere til at underholde og formidle på festivalen, og både Frankrig, Ungarn, Iran, Japan, Tyrkiet, USA, Libanon, Norge, Polen, Sverige, England, Nigeria og Island er repræsenteret på programmet.

Genremæssigt er der noget for en hver smag. Du kan blandt andet opleve den legendariske tegneserieskaber Robert Crumb fortælle om sit arbejde, og du kan høre Jørgen Leth læse digte op.

En del aktiviteter foregår i Louisianas koncertsal, og her vil du blandt andet kunne opleve Mathilde Walter Clark i samtale med Eva Tind. Samtalen modereres af Hanne-Vibeke Holst.

Blandt festivalens musikalske indslag finder du Claus Hempler, som er aktuel med sit dansksprogede album “Kuffert fuld af mursten”, der af flere anmeldere er blevet kaldt årets bedste danske album.

Er du til det eksperimenterende, kan du eksempelvis overvære den polske digter Katarzyna Fetlińska kaste sig ud i performancekunst, hvor krop og sind spiller sammen med litteraturen.

Læs også: Guide: Disse 6 nye restauranter glæder vi os til i København

Også for børn

Louisiana tiltrækker ofte masser af børn, når der er workshops med kunst i børnehøjde og særlige events i forbindelse med skoleferierne.

Du kan også sagtens tage ungerne med til Louisiana Literature, for her er ligeledes tænkt på de små.

Manu Sareen gæster festivalen med sine populære og prisbelønnede fortællinger om Iqbal Farooq. Han kan opleves på parkscenen lørdag eftermiddag.

Læs også: Tæt på arkitekturen og bylivet: Tag med på byvandring i Københavns nye bydel

Sådan kommer du med til festivalen

For at få adgang til Louisiana Literature skal du betale adgang til museet, og herefter kan du frit bevæge dig rundt og deltage i de forskellige aktiviteter. Det er også muligt at købe en 4-dagesbillet, hvis man vil deltage alle dage.

Nogle arrangementer i Koncertsalen er meget populære og forventes at tiltrække mange mennesker. Derfor udleveres der billetter til alle events i Koncertsalen en time før showstart. Det foregår efter først-til-mølle-princippet. Når man ikke at sikre sig en billet, kan man følge showet på en storskærm i Skulpturparken.

Der kan købes mad og drikke i museets café.

Se hele programmet og køb billetter her.

Hvad: Louisiana Literature
Hvor: Louisiana, Gammel Strandvej 13, Humlebæk
Hvornår: 22.-25. august 2019

Læs også: Anbefaling: Københavns første vinbar holder stadigvæk niveau

Indtager historiske Axelborg: Vinspecialistens Vinfestival med mere end 200 smagsoplevelser

Skrevet af: Rasmus Kramer Schou
Vinspecialistens Vinfestival 9. marts 2020 på Axelborg PR Foto
Vinspecialistens Vinfestival 9. marts 2020 på Axelborg PR Foto

Vinspecialistens Vinfestival 2020 er et regulært drømmeland for voksne vinkendere.

Verdens bedste producenter har nemlig sendt deres passionerede eksperter til København, så der kan smages og snakkes vin til den helt store guldmedalje.

Når først entréen på 250,- er betalt, så er der fri leg blandt mere end 200 forskellige smageoplevelser af både vin og spiritus.

Vinspecialistens Vinfestival 9. marts 2020 på Axelborg PR Foto

Fransk vin og champagne, italienske druer, spanske smagsbomber, californisk verdensklassevin, portvin og vinho verde fra Portugal eller måske bare Australiens bedste vinhus – det hele er samlet i historiske Axelborg, lige overfor Tivoli.

Med i billetten er et Riedel smageglas (værdi 175,-), som man får med hjem.

Vinspecialistens Vinfestival 9. marts 2020 på Axelborg PR Foto

Vinøse fans vil hurtigt genkende californiske Three Sticks Wines som kommer med toppen af Chardonnay og Pinot Noir fra Sonoma.

Torbreck Vintners, kongen af australsk Shiraz er også på plads, ligesom eksklusive Keuka Lake Vineyards fra New York byder velkommen.

Fra den gamle verden er der både toppen af Rhône fra Domaine le Clos du Caillou og tysk Pinot Noir med et kvindeligt touch fra Chat Sauvage.

Og det er bare et lille udpluk i det kæmpestore program.

Vinspecialistens Vinfestival 9. marts 2020 på Axelborg PR Foto

Der er også særlige events på dagen, man kan tilmelde sig.

Spis f.eks. på NIMB Brasserie før selve arrangementet.

Eller forkæl smagsløgene, når Daniel Otero fra Ximenez-Spinola underholder med sherry og brandy i absolut verdensklasse ved Ximenez-Spinola MasterClass.

Der er også Riedel Glasseminar, hvor man kan smage champagne fra Deutz i verdens bedste glas fra østrigske Riedel.

Hvad: Vinspecialistens Vinfestival 2020
Hvor: Axelborg, Vesterbrogade 4
Hvornår: Mandag d. 9. marts 2020 kl. 18.00 til 21.00
Hvor meget: 250,-
Hvordan: Læs mere lige her 

Tidligere kåret til Årets Kok: Nu laver han pop up på kendt restaurant med slagtilbud

Skrevet af: Rasmus Kramer Schou
Rasmus Kjær mad PR Foto
Rasmus Kjær mad PR Foto

Nåede du ikke en af de mange restaurantfestivaler med 3 retter til 250 kr.?

Så vend snuden mod Nordvest.

Her ligger den hippe restaurant Tribeca. De har inviteret den anerkendte kok Rasmus Kjær i køkkenet, hvor han disker op til en helt unik Tribeca-aften – torsdag, fredag og lørdag.

Læs også: Dem du SKAL smage: Her er 7 af byens bedste fastelavnsboller

Rasmus Kjær mad PR Foto

Årets kok

Han har tidligere vundet både ‘Årets Kok’ samt ‘DM i smørrebrød’, men her hos Tribeca står menuen på en forret af kraftig bouillon med skovsvampe, bagt hvid fisk og grønkål.

Hovedretten er langtidsstegt svinenakke med blomkålspuré, brændt blomkål og sherrysauce inden desserten slutter af med citronfromage, parfumeret med stjerneanis og limeblade.

Hele måltidet fås for 250,- og det er først til mølle.

Læs også: Guide: Her får du det bedste smørrebrød i København

Bring your own bottle

Man kan faktisk tage sin helt egen flaske(r) vin med til middagen – det koster en fast prop-pris på 100,- kr. pr. flaske.

De går også en tur på vinlagret og finder lidt god vin, som de sælger til meget hyggelige priser. Der er også altid det store udvalg af øl fra Ugly Duck.

Rasmus popper op torsdag den 20. fredag den 21. og lørdag den 22. februar 2020 fra kl. 18.

Læs også: Børnevenlig guide: Her er de bedste restauranter for børn i København

Hvad: Tribeca pop up
Hvor: Tribeca, Bygmestervej 2
Hvornår: Torsdag den 20. fredag den 21. og lørdag den 22. februar 2020 fra kl. 18.
Hvor meget: 250,- for tre retter
Hvordan: Man kan booke bord på 35 85 10 50 eller på: info@tribecanv.dk

Langebro er slidt ned: Skal repareres akut for over 300 mio. kr.

Skrevet af: Redaktionen
Her ses både Lille Langebro og selve Langebro Foto: Københavns Kommune
Her ses både Lille Langebro og selve Langebro Foto: Københavns Kommune

Langebro er en af Københavns mest befærdede veje.

Hvis man syntes, at trafikken i forvejen gik langsomt, så bliver det nok ikke bedre over de kommende år.

Således meddeler Københavns Kommune i en pressemeddelelse tirsdag formiddag, at Langebro er slidt ned og skal igennem en omfattende renovering.

Læs også: Her skal stjernerne bo: Københavns nye luksushotel har en suite til 55.000 pr. nat

10 år

Lige her og nu skal en række reperationer foretages til en pris på 36,3 mio. kr.

Den samlede renovering af broen vil strække sig over cirka 10 år og kommer til at koste omkring 307 millioner kroner.

Problemerne på Langebro skyldes ifølge kommunen både skjulte konstruktionsfejl fra opførelsen i 1954 og dels almindeligt slid fra vind og vejr.

Læs også: Grønt lys til gigantisk projekt: Nyt kæmpe museum skal bygges i København

Opdagede skaderne sidste år

Skaderne blev opdaget i forbindelsen med etableringen af et parkeringsanlæg under broen på Christians Brygge sidste år.

Det er en dyr uforudset regning for Københavns Kommune.

“Langebros store behov for reparationer kommer til at tynge Københavns budgetter i de kommende år, og med regeringens anlægsloft kommer renoveringen også til at sætte en stopper for, at vi kan gå videre med en masse andre anlægsprojekter den kommende tid,” siger Teknik- og miljøborgmester i København, Ninna Hedeager Olsen.

Der er store udfordringer med regnvand, der siver ind i konstruktionerne, der lige nu er den største udfordring.

Derudover er asfalten på vejen og cykelstien slidt ned, og det betyder, at det underliggende drænlag flere steder er knust.

Endelig er lystmasterne gennemtærede af rust, og der er fare for, at de knækker.

Læs også: Glem kulden & hop i poolen: Her er der Balistemning midt i Kbh