Fisk til folket: Frederiksbergs fiskerestaurant lokker med himmelsk Moules Frites
I de sidste syv år har du kunne spise lækker, friskfanget og bæredygtig fisk og skaldyr i København helt uden at blive ruineret.
Det var nemlig i 2017, at Hooked indtog byen – i første omgang med en blå foodtruck.
Siden da er der kommet intet mindre end ni restauranter på tværs af Danmark til, og en af den ligger lige her på Frederiksberg på bydelens måske hyggeligste hjørne.
MigogKbh har taget en snak med folkene bag Hooked om hvad, der gør restauranten her særlig.
Fisk til folket
Hooked’s mission har siden den første dag været at gøre god fisk og skaldyr nemt og ikke mindst tilgængeligt for alle.
De vil nemlig gerne gøre op med den forudindtagede ide om, at fisk enten er noget, du spiser med hvid dug og sølvbestik eller fra frost i supermarkedet.
På deres menu finder du derfor nemme og ærlige retter som for eksempel fish and chips, poké bowls og fiskeburgere.
Ingen fine fornemmelser – bare virkelig god og smagfuld mad til en skarp pris, som begynder på 135 kr. for hovedretter.
Hooked serverer fisk til folket og det betyder, at der er plads til alle.
Skønneste solspot
Fra den blå foodtruck er det i dag blevet til restauranter i Indre By, Carlsberg Byen og Kødbyen samt på Christianshavn, Nørrebro, Broens Gadekøkken og Frederiksberg.
Selvom du kan bestille Hooked’s retter som takeaway, så er de først og fremmest en restaurant, som går op i den gode og uformelle restaurantoplevelse.
”Vi vil gerne være den lokale fiskerestaurant på Frederiksberg.
Vores restaurant skal være et sted, man kan få en hurtig Fish & Chips tirsdag aften, men også det sted du vil fejre din fødselsdag og få en 6-retters menu til en god pris,” fortæller Kasper Bundgaard Christensen, grundlægger af Hooked.
Restauranten på Frederiksberg er nemlig et helt særligt (og meget skønt) sted.
”Hooked på Frederiksberg har det skønneste lille solspot med udeservering på Hospitalsvej, lige overfor Kaffevaerk.
Vi har indrettet vores udeservering med grønne cafébænke i fransk flet og blå marmorborde – på den måde har vi kombineret vores egen stil med det velkendte udtryk Frederiksberg har,” fortæller Kasper Bundgaard Christensen.
Indenfor har de borde i flere størrelser, så man både kan sidde og bås eller langbord, hvis man er et større selskab.
Menu tilpasset til Frederiksberg
Selvom menuen overordnet er den samme på de forskellige Hooked-restauranter, så er der alligevel lavet små tilføjelser til restauranten på Frederiksberg.
”Vi vil gerne være et sted, hvor folk kommer igen og igen.
Derfor har vi ofte også nye retter eller andre spændende tiltag på vores restaurant på Smallegade. Vi har for eksempel lige tilføjet Moules Frites til menukortet – men kun på Frederiksberg,” fortæller Kasper Bundgaard Christensen.
Og særligt deres Moules Frites (150 kr.) er altså kæmpe must-try, hvis du er til muslinger.
Den er nemlig dejligt cremet og fyldt med god smag.
Vil du gerne prøve lidt flere retter og komme godt omkring menuen, så er deres ‘Hooked Feast’ lige noget for dig.
Her får du serveret seks forskellige retter til deling, og der er netop nu kommet tre nye snacks på menuen i form af tostada med tun, ceviche af kuller og friteret gyoza med reje.
Prisen for Hooked Feast er 350 kr. pr person.
Læs mere om Hooked, se hele menuen og book på deres hjemmeside lige her.
Hvad: Hooked Frederiksberg
Hvor: Smallegade 20B, 2000 Frederiksberg
Hvornår: Åbent mandag-fredag fra kl. 17-22 og lørdag – søndag fra kl. 12-22. Køkkenet lukker kl. 21 alle dage