Fisketorvet satser på madfronten: To Michelin-kokke står bag ny restaurant
Kenneth Nielsen og Tue Mattsson er begge tidligere Michelin-kokke fra Søllerød Kro.
Umiddelbart er der noget af en gastronomisk kløft mellem den traditionsrige gourmetkro i Nordsjælland og til shoppingcentret Fisketorvet – men så alligevel ikke.
Madkonceptet MattssonNielsen har nemlig lige åbnet deres første restaurant på Fisketorvet, hvor der står bæredygtighed og convenience på menukortet.
Spisehuset er en del af Fisketorvets ambition om at højne kvaliteten af madoplevelser i shoppingcentret.
Læs også: Legendariske Lonely Planet: Her er de 15 fedeste gratis oplevelser i Kbh
Nye fisk i nettet
“Hos Fisketorvet har vi en ambition om at skubbe til standarden for spisestederne i vores shoppingcenter, og derfor har vi de sidste år løbende budt velkommen til restauranter af høj kvalitet, der samtidig tilgodeser vores gæsters efterspørgsel efter mad, der kan nydes på farten,”siger Helle Garcia Korndal, Senior Commmercial Manager Unibail-Rodamco-Westfield, der ejer Fisketorvet.
“Og MattssonNielsen er med deres gourmetmad en oplagt tilføjelse hertil, og vi er glade og stolte over, at de placerer deres første Spisehus på Fisketorvet.”
MattssonNielsens koncept hviler på en metode kaldet henkogning.
Her opvarmes maden og laves færdigt i et sterilt glas, som efterfølgende forsegles og afkøles. På den måde opstår der vakuum inde i glasset, som forhindrer nye bakterier i at opstå, hvilket betyder, at maden bevarer den samme smag, friskhed og holdbarhed.
Læs også: Vores bud på toppen: Her er Københavns bedste gourmetrestauranter
“Henkogningsmetoden gør dels, at vi mindsker madspild grundet den lange holdbarhed, og dels er emballagen bæredygtig, fordi glassene kan bruges igen og igen. Derudover sikrer metoden en enestående smag og kvalitet,” forklarer de.
“Bæredygtighed, smag og økologi er nøgleordene, men det skal også være nemt at tilgå for vores gæster.
Vi oplever, at forbrugerne i en travl hverdag efterspørger convenience, men vil ikke gå på kompromis med kvaliteten. Vores mad er lavet af rigtige kokke med en fortid på stjernerestauranter, så kvaliteten er i top,” forklarer Niels Rønnebech, partner i MattssonNielsen.
MattssonNielsen ligger på sal 1, lige ved siden af Sport 24 og CinemaxX.
Læs også: Vores bud på toppen: Her er Københavns 12 bedste burgere
Hvad: MattssonNielsen
Hvor: Fisketorvet, Kalvebod Brygge 59
Hvordan: Læs mere her
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram