Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Fitness åbner igen – suppler træningen med vegansk proteinpulver

Af Redaktionen

Efter flere måneders ventetid er det nu endelig tilladt for fitness- og træningscentre at åbne op igen. Det er til stor glæde for mange, som har måtte ty til hjemmetræning, udendørs træning eller som helt har måtte skippe træningen, fordi det at træne andre steder end centret er sværere at sætte sig op til. Men hvordan kommer du så godt i gang uden at ødelægge kroppen? 

Start stille ud

Hvis du har det bedst med at træne i et fitnesscenter og derfor ikke har været lige så effektiv med træningen som tidligere, er det fornuftigt at starte stille og roligt ud. Lad være med at tage de største vægte og kør ikke dig selv ud med en times træning, hvis du kan mærke, at en halv time er mere end rigeligt for kroppen lige nu. Med lidt tålmodighed og en stille opstart, går der ikke længe, før du er tilbage i topform.

Sæt et opnåeligt mål

Det leder videre til det næste som er, at du skal sørge for at sætte et opnåeligt mål, når du går i gang med at træne igen. Ja, det er måske dejligt at være helt trimmet til sommerens solbadning på stranden – men hvis din krop ikke er gearet til det på nuværende tidspunkt, er det fornuftigt at sætte et mål, der ikke presser dig og kroppen så hårdt. Det skal jo også gerne være sjovt og give dig energi at gå i fitness.

Husk proteinpulveret

Ønsker du at bygge muskler op i forbindelse med træning, kan det være en rigtig god ide at supplere træningen med proteinpulver. Er du veganer, eller ønsker du at minimere dit aftryk på kloden (som coronakrisen jo virkelig har sat fokus på), kan du med fordel ty til vegansk proteinpulver i stedet. Ligesom almindeligt proteinpulver findes det i forskellige varianter, så du kan få det med den smag, du har det bedst med.

Drik ekstra godt med vand

Det ved du måske allerede godt. Men selvom du i forvejen har fokus på væskeindtaget, når du træner, er det godt nok at have et ekstra fokus på det lige nu, da der i mellemtiden er blevet noget varmere udenfor. Er dit fitnesscenter ikke udstyret med en effektiv aircondition, vil det være noget, du hurtigt kan mærke under træningen. Så tag en ekstra dunk med for en sikkerheds skyld.

Husk håndspritten

Selvom samfundet åbner mere og mere op, og det nu også er muligt for fitnesscentrene, skal du stadig huske den gode hygiejne. Fitnesscentre er og bliver smittespredere. Så hvis du gerne vil undgå enhver risiko for smitte, bør du tage en god håndsprit med hver gang, du træner.

Så er du i hvert fald sikret en god start på din træning.

 

Del artikel

Andre læser også