Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Sejler tre gange dagligt: Sådan kommer du lynhurtigt til Norge

Af Emil Kjær Jørgensen

Norge er et af danskernes foretrukne rejsemål, og her finder du både fabelagtig natur, hyggelige byer og masser af store oplevelser.

Et af de mest besøgte steder er Sydnorges største by Kristiansand, der er propfuld af sydnorsk kystcharme og i sommerhalvåret byder på et pulserende byliv med gode shoppingmuligheder, kulturoplevelser, caféer, restauranter og store naturoplevelser.

Elsker du at sidde i en bil i sommervarmen, kan du jo vælge at tage den over 800 kilometer lange tur via Sverige og bruge over 10 timer i bil for at nå frem til den helt særlige by.

Du kan også vælge den smukke, komfortable og – ikke mindst – hurtigste vej til Kristiansand med Fjord Line.

Tre daglige afgange fra Danmark

De sejler normalt med to daglige afgange til Kristiansand fra Hirtshals, men fra 24. juni – 7. august har du faktisk valget mellem hele tre daglige afgange.

Nu tænker du måske: “Hirtshals?! Skal jeg hele vejen til Nordjylland for at komme til Norge? Kan det nu betale sig?”

Svaret er kort og godt: Ja. Selv fra København er ruten Hirtshals – Kristiansand klart den hurtigste og billigste vej.

Indtil 2020 sejlede Fjord Lines hurtigfærge HSC Fjord Cat på ekspresruten mellem Hirtshals og Kristiansand, men i foråret 2021 blev ruten overtaget af den nye topmoderne katamaran Fjord FSTR.

Derfor tager det nu kun 2 timer og 15 minutter, før du har norsk fjeld under fødderne.

Du kan købe en bilpakke fra 587 kr., hvor prisen pr. ekstra person er 160 kr. (max 5 personer i en bil). Book allerede her.

Det kan du opleve i og omkring Kristiansand

I Kristiansand står oplevelserne nærmest i kø.

Du kan tage en forfriskende dukkert på den lækre bystrand, eller du kan berige krop og sind med kulturoplevelser af den storslåede slags i Kilden teater- og koncerthus.

I centrum finder du fantastiske shoppingmuligheder, og et café- og restaurantliv, der virkelig har noget for enhver smag.

Hvis børn og barnlige sjæle trænger til et adrenalin-sus, er et besøg i Norges mest populære forlystelsespark, Dyreparken Kristiansand, et must.

Her kan du opleve både nordiske og eksotiske dyr, rejse på togt med sørøveren Kaptein Sabeltann og bade og lege i et af Norges største vandlande, for at nævne blot er par oplevelser.

Så stærkt går det med Fjord Line

En behagelig færgeoverfart med fede oplevelser

Selvom der er nok at glæde sig til i Kristiansand, er rejsen dertil bestemt også en stor oplevelse.

Du får mulighed for at sejle med en af verdens mest moderne og højteknologiske katamaraner, Fjord FSTR, der har en kapacitet på 1.200 passagerer og mere end 400 køretøjer.

Selvom det går lynhurtigt over Skagerrak, er der stadig plads til afslapning og fede oplevelser undervejs.

Du kan nyde et måltid i det smarte bistroområde, indkøbe små og store lækkerier i den 250 kvadratmeter store taxfree-butik eller indtage en lækker kaffespecialitet i et behageligt sæde, mens du nyder havudsigten, når FSTR uden problemer tilbagelægger rejsen over Skagerrak på kun 2 timer og 15 minutter.

Kører du i el-bil, har du som gæst på Fjord FSTR mulighed for at køre i land med fuldt opladet batteri på bilen. Om bord på Fjord FSTR har de nemlig tilgængelige ladestationer, som kan benyttes mod et mindre tillæg i billetprisen.

Du kan læse meget mere om overfarten her.

Del artikel

Andre læser også