Flere og flere unge bliver bidt af en gal fisker
I lang tid har man hørt suk fra repræsentanter fra de ældre generationer om nutidens unge, der sidder med deres telefoner og tablets, der ifølge disse kritiske røster generelt optager for meget tid sammenlignet med de store glæder, som naturen også byder på.
Selvfølgelig er der altid mange børn og unge, der blandt andet spiller fodbold, går til spejder, står på skateboard og dyrker andre fritidsinteresser under den åbne himmel. Men nu er der sket en særlig udvikling, der får de unge op fra sofaen og ud i naturen – fiskeri er blevet det nye blandt de unge
“Fishtok” viser vejen
Går man på sociale medier og søger på hashtagget “fishtok”, vrimler det frem med opslag med unge mennesker, der fisker. Under dette hashtag udveksler de unge brugere erfaring, oplevelser og hvilket udstyr, der er at foretrække til den givne type fiskeri.
Ikke nok med at de unge får et sundt netværk – de får også større incitament til at bevæge sig udendørs og sætte sig ind i naturens præmisser, der hvor de planlægger at fiske.
En givende hobby til de hurtige, unge hjerner
Erik Clausen, der altid har været hurtig med ord, udtalte engang i en podcast om ADHD, at diagnosen er noget pjat, som nogle voksne havde fundet på og at det bare var et finere udtryk for at have krudt i måsen, “Alle drenge har det”, udtalte han.
Nu skal vi ikke kloge os på, hvorvidt fiskeri kan afhjælpe ADHD, men flere studier viser, at fiskeri kan være med til at bremse tankemylder, sænke stressniveauet og generelt hjælpe med mere ro i nervesystemet. Så har du en teenager, der gerne vil prøve kræfter med fiskeriet, anbefaler vi at du giver det din fulde opbakning. Du kan eventuelt hjælpe dem med at finde det rette udstyr.
Er du ikke selv den store entusiast indenfor lystfiskeri, kan det anbefales at tage fat i nogle professionelle fiskenørder, der virkelig ved, hvad de taler om, så dit barn kan få det helt rigtige udstyr til en entusiastisk begynder. Fiskestænger, waders, line, endegrej m.m. – listen af udstyr er lang, og derfor er det godt at vide, hvilket grej man skal bruge til den måde, man gerne vil fiske på.
Et af de steder, hvor man kan få den bedste hjælp, kan være hos butikken Sport Dres, som også driver webshoppen Fiskegrej.dk. Her går handlen med fiskegrej længere end 50 år tilbage – og det, at butikken stadig eksisterer i bedste velgående i dag, skyldes måske netop, at man altid kan få et par gode tips til, hvad der er godt grej til den enkeltes behov.
Nye præmisser for nye relationer
I modsætning til andre hobbyer som sport, er der ikke på samme måde præstation forbundet med fiskeri. For det handler ikke kun om talent, når det kommer til fiskeri, som man for eksempel ser det i konkurrencesport. Fiskeri handler i højere grad om at forstå naturen, at tage den med ro – og under disse omstændigheder er der en større base for inklusion end i sportsgrene, hvor den enkeltes præstation kan måles tydeligere.
Når du fisker, kan du være nok så dygtig til at komme madding på krogen eller kaste godt ud – men hvis fiskene ikke bider den dag, er det bare ærgerligt. På den måde er der et mere ligeværdigt udgangspunkt, og de unge møder hinanden i fiskeriet på lige vilkår.